lørdag den 28. januar 2017

Lod 19 - BH Laks d. 28/1 - 2017

Venner, Laksene er der ….. ihverfald her syd for øen. 
Var så heldig at få en rigtig god fisk igen i dag i det fine solskinsvejr
og let vind fra SSØ - fin fight med et langt og flere udløb og kamp på begge
sider af båden - men til sidst måtte den gi sig i nettet. 
Huggede i eftermiddag i 90 fod på gul Dodger med Anders hjemmelavede stive,
hvor krogen sad dybt i munden på Han-Laksen….
Vægten i Havn var 13,34 kg og 109 cm.
Flot og fed og ligner meget den fra i går - så følger mig heldig. 
Lejf K. Pedersen
"Titro"

Lod 18 - BH Laks d. 28/1 - 2017

Hej
Ikke så tit at der er to fine fiskedage i træk på denne årstid,
Så vi måtte selvf. prøve igen i dag lørdag.
Det gav et par gode blogfisk - Denne tog i 100 fod flascher med Gummidyr.
Det var min tur så jeg tog den første ca kl. 09.30 lidt ud over kanten ved bob.
I Havn sagde den godkendte vægt 8,30 kg og 95 cm lang.  
Hilsen
John Eriksen
Titro.  

fredag den 27. januar 2017

Lod 17 -BH Laks d. 27/1

Hej
Som I kan se af Lejfs indlæg var vi sydpå i dag og efter
at "Selma" havde spist et af vore hug, stimede vi ca 2,5 mil væk fra den
og satte grej igen lidt uden for 60 m kurve vest af torskerenden. 
Der fik vi så hurtigt efter denne på paravanen på gode gl. Niels Master i sølv..
Fin fisk som kom ind uden sæl efter….heldigvis. 
Godkendt vægt sagde 9,3 kg og længde 103 cm
 Det var så dagens ration for os..

Knæk og bræk 
John Eriksen
Titro.

Lod 16 -BH Laks d. 27/1 - 2017

Hej til alle
Så var vi en tur sydøst på i dag i det fine vejr.
Vi fik vores dagsration "Selma" (sælen)  tog no. 5
så vi slap for at sætte den ud…..
Denne BH Laks kom i et 4-dobb. hug i formiddags, alt på rig.
En stod hurtigt af - fik 2 på 4-5 kg og denne meget flotte laks.
Huggene kom fra 20 og ned til 90 fod.
Godkendt Vægt sagde 12,88 kg og 106 cm. Tyk og fin…i 60 fod på
en Isomo magnum i hvid/gul m/pletter som  også tog en god fisk i efteråret.
ved middagstid havde vi hug i 90 fod som efter lidt betænkningstid
tømte vort hjul så vi måtte rigge alt af og sejle op til den, man ved jo aldrig
selvom vi havde set en sæl ca 1 time tidligere.
Fik et hoved op på blinken som var godt kroget . Selma kom op ca 20 m
fra båden og hyggede sig med vor laks på ca 5 kg…….den takkede pænt for
maden ved at ryste godt på hovedet og hygge sig i solskinnet.
Forstår godt at erhvervsfiskerne gerne vil have sælerne begrænset…

Knæk og bræk-
Lejf K. Pedersen
Titro

onsdag den 25. januar 2017

Halløjsa!

’Vil du være med til at sæsonflytte min båd til Søndre Bådehavn kl.11 i dag, så kan vi jo fiske lidt på vejen’? spurgte Per Sjøstrøm. Og selvfølgelig vil man det, når man som jeg ikke har havfisket i mere end tre måneder! Godt nok vrimler det ikke lige for tiden med laks som i de’ gode, gamle dage’, men frisk luft, bølger og grejtræning er jo også fint nok til at få banket rusten af krop og sind.  Vi satte grej nordvest for Hammeren og sejlede sydover uden at se det mindste fnug på ekkoloddet, men så alligevel – ud af det blå og efter et par timer - huggede en laks på snigeren, og jeg kunne godt mærke, at det var en god fisk – og senere fandt vi ud af, at det også var en speciel fisk: Hele 122 cm lang, men kun 13,58 kg tung, hvilket jo er temmelig lidt i forhold til længden. Enten er der tale om en laks oppe nordfra - fra en af Bottenhavets elve, hvor der jo findes laksestammer med langstrakte individer eller også skyldes misforholdet mellem længde og vægt reduceret fødeindtag, fordi laksen på et tidspunkt har været i nærkontakt med et garn, en krogline eller måske en sæl. Den ene side var arret, og gattet var ’skåret’ op, som det kan ses på medsendte foto. Det betyder dog ikke det mindste i forhold til oplevelsen ved at fange laksen og glæden senere ved at spise den i røget tilstand. Knæk & Bræk Postmester P


tirsdag den 24. januar 2017

svømning

Til Jeres orientering!!! 
Der er ingen svømning mandag d. 13.02.2017  ( vinterferie ). 
Obs obs obs
Husk at opgiv jeres forbrug af el til jeres både til Havnefoged  i  hver kommune havn pr. 31.12.2016


Bornholms Trolling Klub
Kasserer.
Bill R.Hansen
Lærkemarken 5
3770 Allinge
Mob.: 40412855
Reg Nr. 6060 Konto nr.: 60605228232

søndag den 22. januar 2017

Lod 15 - Bh, laks

21-01-2017
Sejlede til torskerenden og satte grej og fiskede sydpå en times tid , fik hug i overfladen på en break point , laksen var 95 cm .og 8,45 kg da jeg skulle til at sætte igen var der en 3 kg mere
Fin dag på havet. Vh Ib Rasmussen

Lod 14


Bh laks 21/1  God tur sydpå i dag. 
Fik denne fine fisk på apex i overfladen efter paravane. 
110 cm og 12,36 kg på Lejfs godkendte vægt. 
Herlig fight for en lidt rusten trollingfisker.
  Jan Kohlmetz
 

tirsdag den 10. januar 2017

søndag den 8. januar 2017

Lod 13 - BH Laks d. 8/1


Hej og godt nytår til alle
Så artede vejret sig her sydpå så vi kunne fiske fra bOBkant og ud til Graven Vest.
Efter en lang dag hvor vi fik en laks på paravanen som John fik på Niels master.
Den var dog ikke så stor 4,5 kg. Ja så skulle vi bjærge grej kl 15.30 ved torskerenden.
Da vi manglede en paravane som vi skulle lige til  at løfte ud af vandet og pille af,
så tog denne laks ca 80/90 fod bag båden efter et spinstop.
Det skal man åbenbart lave når man tager grej ind… det er efterhånden sket flere gange.

Fisken var 97 cm og vejede på klubbens vægt 9,38 kg - så fin afslutning på dagen.

Hilsen
Lejf K. Pedersen
"Titro"    

Lod 12 - BH LAKS

Tog en lille tur Søndag formiddag, 8. januar, Fiskede kun i overfladen med 4 sideplaner, 2 dipsy og en sniger.
Brugte kun  60 gram Toby og fik denne 1½ mil nord om hammeren. 4,5 kg og 80 cm.
Per Lindgren
STINA-BINA

lørdag den 7. januar 2017

Klubaften - om fisk uden for rækkevidde

Tirsdag den 10. januar kl.19 er der (som det fremgår af hjemmesidens aktivitetskalender)klubaften i Bills Hytte i Sandkås. Vi har følgende på programmet:
1) Orientering om et DTU-lakseprojekt (skælprøver), 2) Grejbytte – medbring overskydende stumper/udstyr, 3) Seriøs drøftelse af, hvor fanden laksene gemmer sig og 4)hyggesnak, kaffe, øl og vand. Mvh Bestyrelsen

tirsdag den 3. januar 2017

OBS, unormal høj vandstand den 4. januar

Ifølge DMI bliver det meget højvande i morgen i kombination med blæst fra nordøst. Så hold øje med fortøjningerne til din båd og tilse havnene jævnligt da det ifølge prognosen er ekstremt vejr i morgen aften og nat.   

 

 

 

torsdag den 29. december 2016

Lod 11 - Nexø 29. december 2016

Hej alle sammen.
Så var der lige en dag hvor jeg havde fri og vejret var sådan nogenlunde. En tur til bageren og så af sted mod solopgangen og Lerhagen, jeg satte grejet på 15,15 breddegrad og sejlede mod nord, tjekkede lige grejet og så skulle morgenbrødet nydes men så hvinede et af hjulene det var snigeren der var hug på, efter en kort men god fight lå  der en laks på 8,8 kg og 91 cm lang på dækket. Det var en fin måde at afslutte året på.
Alle i klubben og deres familier ønskes et godt og knæk og bræk år.
Kim "ROLIGNU"

torsdag den 22. december 2016

God Jul og godt nytår til alle medlemmer



Vi starter svømning i det nye år d. 2. januar 2017  kl. 19.00 i Gudhjem svømmehal.
 
Bornholms Trolling Klub
Kasserer.
Bill R.Hansen
Lærkemarken 5
3770 Allinge
Mob.: 40412855

Julehilsen 2016

 

Kære medlemmer

I og jeres familie ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Knæk og bræk julehilsen J Bestyrelsen,  Bornholms trollingklub.

 

søndag den 18. december 2016

Lod 10 - Laks til blog

Hej.Så stod lykken mig bi.
Fin laks fanget efter en hård kamp, d 17-12-2016  Lørdag middag syd for nexø.
Fanget på planer og Niels Master 11,8 kg og 107 lang.
Hilsen Uffe Hansen

lørdag den 17. december 2016

Lod 9 - BH Laks

Hej!
Så var det min tur til en lille julelaks. 5 kg og 80 cm efter kun 10 min. fiskeri.
Taget i overfladen 1 mil nord for hammeren på min hjemmebankede kobberblink.
Jeg tror min laks er økologisk :-)
God (h)jul
Per B. Lindgren
STINA-BINA

                                                






            
Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware. www.avast.com

torsdag den 15. december 2016

Lod 8 - Julelaks til bloggen.

Endelig en julelaks efter en lang dag på havet i det skønne vejr. Den huggede en af mine hjemmelavede woblere i 60 fods dybde inde på 120 fods vand her ca. 7,5 mil sydøst for Arnager. Laksen vejede 5,5 kg og målte 84 cm. Som det kan ses på det ene billede er der bidemærker fra en sæl nede ved gattet.  
Knæk og Bræk Anders

onsdag den 14. december 2016

God jul

God Jul

Der var 35 af klubbens medlemmer til julehygge i Trollinghytten i Sandkås, hvor Bill og Birgitte havde sørget for æbleskiver og gløgg. Bestyrelsen ønsker medlemmerne en god jul. Mvh Bestyrelsen

 

torsdag den 8. december 2016

Klubaften

Som det fremgår af aktivitetskalenderen (http://bornholmstrollingklub.dk/aktivitetskalender.html ) er der julehygge for medlemmer og nærmeste familie i trollinghytten i Sandkås på tirsdag den 13. december 2016 kl. 19 00.  Selv om det er Luciadag er der ingen optog af medlemmer med lys i håret, men til gengæld er der gløgg og æbleskiver, en let quiz og bankospil med vinpræmier. Tilmelding (antal pers.) til kas@bornholmstrollingklub.dk senest søndag den 11. december er nødvendig. Mvh Bestyrelsen



Der var god stemning på havet for et par dage siden, men desværre ikke mange laks der ville lege med. Knæk og Bræk Anders

fredag den 25. november 2016

Flot klubflag

Så er vort fine flag oppe l let vestlig vind.
Lejf

onsdag den 23. november 2016

Lod 7 - BH Laks d. 23/11

Hej Venner

I det meget fine vejr i dag stimede vi  ca 17/18 mil NØ ud fra Nexø.

Fik et fint dobbelthug hvor denne tog i 85 fod på Breakpoint i svenske farver på Kobber (Se billede af blinkene)
Fisken vejede på klubvægten 12,8 kg - længde 106 cm - En meget fin koldryger til julen/mums.
Både min fisk og Johns tog ikke de store udløb men var ude af vandet flere gange i det fine vejr, så det
var rart endelig at få en lidt større fisk. 
Knæk og bræk 
Lejf K. Pedersen
"Titro"

Lod 6 -BH LAKS d.23/11

Hej Lejf og Jeg var ca 18 mil nø af Nexø ude mellem pladen og Kopatterne i dag i det fine vejr. Midt på formiddagen fik vi dobbelthug hvor jeg fik denne i 100 fod på Ismo magnum hvid/gul m sorte pletter. Klubbens vægt sagde 6,40 kg og 84 cm.   
Vi fik senere på dagen 2 mindre fisk på ca 3/4 kg  - en på paravanen og en i 130 fod, så der skal fiskes i hele vandsøjlen. Håber så de bliver lidt større til næste tur. 
John Eriksen
"Titro"  

onsdag den 16. november 2016

Lod 5

Nexø d. 16. november 2016
Så fik jeg endelig båden på vandet så jeg kunne komme ud og fiske, jeg tog en tur ud til Lerhagen og satte grejet, 5 stk. stænger på recken, efter sigende skulle laksen gå på det dybe vand så den nederste satte jeg på 140 fod men det var i 75 fod dybde hugget kom og et i 80 fods dybde, den øverste laks tog to liner med sig og sprang en gang så var den af igen men den anden slugte et blink i Nexø farverne og endte sine dage på dækket, den var 98 cm lang og vejede 9,7 kg.
Mvh. Kim "ROLIGNU"

lørdag den 12. november 2016

Lod 4-Bornholmer laks. 12/11-16

Fik denne laks ude imellem Fortovet og Nancy på min første tur efter laks. Herligt.
5.3 kg og 80 cm.
Hilsen Erling
Malou

torsdag den 10. november 2016

Lod 3 - Bh,laks

10-11-2016

Hej alle Så fik jeg min første laks i efteråret , vægt 4,5 kg 78 cm. Fanget vest for ,Nangsy, på en stiv og flasher i 140 fod .
Mvh Ib Rasmussen

Hyggelig klubaften i Butik Maritim.

 

Der var rigtig god stemning i tirsdags da Butik maritim havde lukket dørene op til en klubaften, hvor vi fik set en del nyheder på trolling området. 40 medlemmer bakkede op om arrangementet, hvor vi også fik kigget  på nye klubtrøjer og i øvrigt set på de mange fristelser i butikken.  

 

BTK bestyrelsen

 

tirsdag den 8. november 2016

Lod 2 - Bh laks 80 cm 5.2 kg

8/11 - Så fik jeg den første laks.så er vi started .det var østen for øen i 185 fod.den målde 80 cm og vejede 5.2 kg.fin dag hilsen Jens

Lod 1- Bh laks d. 8/11

Bh laks idag i 125 fod på flascher og gummidyr. 8 mil øst for Nexø.
77 cm og 4 kg. Fisker stadig så håber John melder en lidt større senere på dagen.
Lejf Pedersen
Titro

fredag den 4. november 2016

Klubaften

Husk! Klubaften med grej- og bådsnak, mm hos Butik Maritim i Tejn, som serverer lidt snacks og nogle gode tilbud. Nye klubtrøjer og klubjakker bliver også præsenteret. Tid: 19 00. Tirsdag den 8. november. Tilmelding til vores kasserer på mail senest mandag: kas@bornholmstrollingklub.dk.

 

torsdag den 27. oktober 2016

marsvin

Onsdag den 26 okt skulde ud til pirkepladsen
havde seglet en time, pludseligt var der en stor rygfinde over vandet, trode det var en delfin, stoppede op og frem kom der et marsvin, havde aldrig set et,
den var godt nok stor den var ved os ca 20 min , vi fik tagert nogle billeder ikke gode ,har aldrig set et, det var kl 1030 ca 10km vest for r'nne
hilsen holger jespersen

mandag den 24. oktober 2016

Torskebegrænsninger

Torskefiskeriet i den vestlige Østersø begrænses for lyst- og fritidsfiskere fra 1. januar 2017, hvilket indebærer, at hver enkelt lyst- og fritidsfisker højst må tage fem torsk pr. dag med i land. I perioden 1. februar til 31. marts dog højst tre torsk pr. dag i den vestlige Østersø. Reglen gælder også for den enkelte lystfisker på en turbåd.

 

-        Begrænsningerne gælder ikke i den østlige Østersø (se kort).

 

lørdag den 22. oktober 2016

Super trollingvejr, men ingen laks.

 

Jeg var en tur ude omkring Bakkerne i dag for at se om laksene skulle være der. Selvom vejret var ideelt med stille vejr og med store rullende dønninger som gav godt liv til agnene, var der ingen laks der huggede på grejerne. Stimefiskene er også i stort tal derude, som i kan se på billedet. Vandtemperaturen var 11,7 gr. så vandet er måske stadig for varmt til de gider hugge J. Glæder mig til at se den første rapport her på bloggen. Husk du kan altid indmelde en laks på blokken, uanset om du er med i Bornholmerlaksen eller ej, eller andet som vi andre kan have gavn af og læse. Husk at der er kommet en ny adresse på bloggen som vi har skrevet til jer, og kontakt postmaster eller mig hvis du har problemer med at komme ind på blokken.

 

Knæk og Bræk, Anders.   

torsdag den 13. oktober 2016

Svømning aflyst

Hej BTK-svømmere
Svømning på mandag den 17. oktober er aflyst.. Mvh Bademesteren

Svømmehallen er lukket i efterårsferien.

Så der er ingen svømning mandag den 17. oktober.

 

Mvh Bestyrelsen

 

mandag den 10. oktober 2016

Husk vi har klubaften i morgen, tirsdag den 11. oktober i Bills hytte kl. 19.00 i Tejn.

Der er ikke noget specielt på programmet, men har i noget grej i vil sælge/bytte eller vise frem, så tag det med. Per Verona tager sine gravør grejer med, så vil i tyverisikre jeres udstyr (instrumenter/downriggere eller andet) så tag det med,så i kan indgravere et nummer eller tekst som i kan genkende.   Du skal selvfølgelig ikke mærke dine ejendele så de taber værdi for dig, men jo tydeligere mærkningen er jo mindre værdi har de for en tyv.

Ellers skal vi snakke lidt om fiskeriet netop nu og vores nye hjemmeside, blog adresse m.m.

 

Knæk og Bræk Bestyrelsen.

 

mandag den 3. oktober 2016

Redningsøvelse

Vil du lære at håndtere en redningsflåde, så er chancen der i Gudhjem Svømmehal på fredag den 7. oktober, hvor Bornholms Flådeservice stiller en flåde til rådighed. Vi mødes kl. 18 og tester diverse redningsudstyr - du kan også teste din egen overlevelsesdragt - og bagefter er der en bid brød.
Tilmelding er derfor absolut nødvendig til vores kasserer på mail: kas@bornholmstrollingklub.dk senest torsdag den 6. kl. 20 00.
Mvh Bestyrelsen
P.S. Hvis man ikke vil have mad/øl, kræves ikke tilmelding.


Fantastisk skipperlabskovs

 

Der var ikke mange både på vandet ved søndagens fiskekonkurrence, men det var der til gengæld ved aftenens middagsbord, hvor Birgitte Hansen havde tryllet med borddækning og skipperlabskovs. Herlig mad! Laksenes deltagelse ved fiskekonkurrencen var også noget sparsom, så det eneste der blev indvejet var torsk i små mængder. Dagens vinderfisk på 1,18 kg blev fanget af Erik Olsen, som det kan ses på billedet selv udvalgte sin præmie overrakt af formanden – en pakke blink fra ’Fisk på Krogen’. Tak for mad, Birgitte. Pv Bestyrelsen/Postmester.

 

 

torsdag den 29. september 2016

Fiskekonkurrence søndag

Desværre er vejret ikke rigtig med os hverken fredag eller lørdag, så turen til Chr. Ø udskydes til en anden gang. Da vejret om søndagen ser ud til at blive fint til havfiskeri, arrangerer vi i klubben i stedet en fiskekonkurrence ’her i landet’ med afsluttende mad og drikke (Skipperlabskovs eller anden solid herreret).
Der må fiskes med udgangspunkt fra egen havn, starttidspunkt er frit og opvejningen foregår i Tejn ved renserummet kl. 17. Der er præmier til de tre største laks og ekstrapræmie til den største torsk.
Efterfølgende er der spisning i Bills hytte i Sandkås. Deltagerbetaling 50 kr. betales kontant ved spisning. Tilmelding til vores kasserer på mail kas@bornholmstrollingklub.dk allersenest fredag den 30. kl. 20 00.
Mvh Bestyrelsen



torsdag den 22. september 2016

Chr.Ø

Desværre blev Chr. Ø-turen aflyst, selv om det viste sig, at DMI havprognoser overdrev vindstyrken. Vi  kunne godt have fisket fra kl. 11 om lørdagen, men sådan er det. Om turen bliver til noget i den kommende weekend (30/9 - 2/10) afgøres på torsdag den 29.  Allerede tilmeldte behøver ikke tilmelde sig igen, men skal framelde, hvis man ikke kan deltage. Nye tilmeldinger modtages af kasserer. M.v.h. Postmester


fredag den 16. september 2016

Ny blogadresse

Indlæg til bloggen skal sendes gennem ny mailadresse, som er udsendt til alle medlemmer.

 

 

 

onsdag den 14. september 2016

Trolling Master Ertholmene


Bornholms Trollingklub indbyder hermed medlemmer til den traditionsrige fiskedyst ’Trolling Master Ertholmene’, som bestemt er en af årets festlige og hyggelige højdepunkter for medlemmerne. Det foregår i weekenden den 23. og 24. september, og programmet er som sædvanligt: Middag på kroen (Christiansø Gæstgiveri) fredag aften kl. ca. 18 00 med tilhørende drikkevarer (dog ikke ubegrænset). Det er først bagefter i bådene og fra egne lagre, der kan drikkes igennem til et passende niveau, når man lige husker, at der er en ’dagen derpå’: Lørdag morgen kl. 6 er der morgenmad på kajen og lidt senere følger jagten på årets første efterårslaks. De tre største laks præmieres med gavekort på 1000, 500 og 300 kr. sponseret af Check Point Marine i Nexø. Deltagerbetaling for hele arrangementet er 100 kr., som kan betales til kasseren på øen eller indsættes på klubbens konto. Tilmelding til kasserer på kas@bornholmstrollingklub.dk senest den 18. september.
Årets udgave af ’Bornholmerlaksen’ starter samtidig med Chr. Ø-konkurrencen, altså den 24. september – og vil man være med fra start skal indbetaling af 300 kr. ske senest den 19. september på klubkontoen. Regler og tilmeldingsinfo på http://bornholmstrollingklub.blogspot.dk/p/regler-tilmelding-bornholmerlaksen.html.
Vi ses på positionen N55.19.216/E15.11.383!
P.S. Hvis vejret driller, udsættes turen til den følgende weekend og evt. aflysning vil kunne ses her på blog ‘en torsdag aften den 22.
Mvh Bestyrelsen

torsdag den 25. august 2016

Svømning 2016




SVØMNING i 2016
5.09-12.09-19.09-26.09-03.10-10.10-17.10-24.10-31.10-07.11-14.11-21.11-28.11-05.12-12.12-19.12.2016 hver mandag kl. 19.00 – 20.00

Desuden har vi redningsøvelse fredag d 07.10 kl. 18.00 i Gudhjem svømmehal


Mød godt op !

Bornholms Trolling Klub
Kasserer.
Bill R.Hansen
Lærkemarken 5
3770 Allinge
Mob.: 40412855

Reg Nr. 6060 Konto nr.: 60605228232

torsdag den 11. august 2016