torsdag den 22. december 2022

Julehilsen 2022

Kære medlemmer

2022 har ikke været det bedste år for trollingfiskeriet. Begrænsninger i laksefiskeriet, sæler, varmt vand om efteråret og ikke mindst dyre brændstofpriser, har ikke gjort vores hobby nemmere.

Men forhåbentlig kan vi igen samles og hygge om vores sport, både på havet og til diverse arrangementer i det nye år.   

I og jeres familie ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Knæk og bræk julehilsen J 

Bestyrelsen Bornholms Trollingklub

 

 

fredag den 16. december 2022

Endelig julehygge i trollinghytten.

Efter to år med aflysninger pga corona, kunne vi igen afholde en hyggelig aften i trollinghytten med quiz, banko, julegløg og æbleskiver. Dejligt at hygge med Pouls quiz og banko er jo altid spændende, hvor præmierne var gavekort fra Butik Maritim. Så stemningen var god, mens vi venter på de første julelaks rundt om Bornholm.
God jul og Knæk og bræk
Bestyrelsen BTK

fredag den 9. december 2022

Julebanko

Kære medlemmer

Så er det igen blevet muligt at samles til julehygge uden den store risiko for uønskede gaver i form af coronavirus. Vi mødes i Trollinghytten i Sandkaas den 15. december kl. 19! Der serveres æbleskiver og gløgg, mens øl og vand kan købes. Derudover er der mulighed for at vinde fine præmier i både en let quiz og i bankospil.

Husstandsmedlemmer er naturligvis også velkomne, mens kærester/ægtefæller, der ikke er medlemmer, kan deltage for 50 kr.

HUSK: Tilmelding senest mandag den 12. december til kasserer Bill på mail: kas@bornholmstrollingklub.dk.

M.v.h. Bestyrelsen

 

lørdag den 3. december 2022

Juleafslutning

🎅Sæt kryds ved den 15. december!

Efter corona-nedlukningen  genoptager klubben nemlig traditionen med jukebanko, æbleskiver og gløgg.

Se mere på Aktivitetskalender | bornholmstrollingklub.dk.

 

Der udsendes inden længe mail til alle medlemmer med mere info.

 

Mvh Bestyrelsen