torsdag den 28. november 2019

PP Laksedyst

Kære BTK-medlemmer
søndag den 1. december er det ’Første Søndag i Advent’ som optakt til den stille juletid – og vejret på søndag bliver også stille, hvorfor vi gennemfører den udsatte PP-dyst. Koncept som sædvanligt: man tager ud på havet og fanger en laks, fragter den til opvejning og belønnes muligvis med en Præmie, men under alle omstændigheder med Pølser.
Fri start, opvejning senest kl. 17 ved Sejlklubbens lokaler på Nexø Havn.
Hvis vejrprognosen ændrer sig, vil evt. aflysning fremgå på blog og via mail.
Knæk&Bræk/ Bestyrelsen

torsdag den 21. november 2019

Aflysning

Så driller vejret igen! Bestyrelsens vejrkyndige har i hvert fald konkluderet, at der på grund af for meget blæst heller ikke gennemføres nogen fiskedyst i den forestående weekend. Bestyrelsen håber på at kunne gennemføre arrangementet senere i år– der må da for pokker snart komme en weekend med magsvejr. Mvh Bestyrelsen

torsdag den 14. november 2019

Afblæsning

Den annoncerede PP-dyst i weekenden afholdes ikke. Vi prøver næste weekend (23. november), dog uden P som i pølser, men hvor der fortsat er P som i præmier, da Jens Ipsen på Siemsens Gaard byder på ’gule ærter’, altså en GP-dyst med opvejning i Svaneke– hvis vejret arter sig.

MVH Bestyrelsen

fredag den 8. november 2019

Lod 4 - BH LAKS D. 8/11

Hej med jer
Vi var en tur østpå på 
Gårdemærket ca 8 mil øst
Af nexø. Jeg fik denne fine
Laks på paravanen ca kl 1500
På en ismo stor.
Vægt sagde 8,10 kg og længde 89 cm.
Lejfs blogfisk ville ikke med hjem,
Havde et kort udløb på paravanen igen lige før lukketid, men blev ikke siddende.

John Eriksen
Titro