torsdag den 28. september 2017

svømme start

Hej alle

 

Vi starter svømning Mandag d. 02.oktober kl. 19 -20.

 

Husk efterårsferien er der ingen svømning, ellers hver mandag

 

 

 

Bornholms Trolling Klub

Kasserer.

Bill R.Hansen

Lærkemarken 5

3770 Allinge

Mob.: 40412855

Mail.: kas@bornholmstrollingklub.dk

Reg Nr. 6060 Konto nr.: 60605228232

 

onsdag den 27. september 2017

Datoændring

Klubaften i oktober er flyttet fra tirsdag til torsdag den 12. oktober. Se aktivitetskalenderen: http://bornholmstrollingklub.dk/aktivitetskalender.html.
Mvh Bestyrelsen


mandag den 25. september 2017

Lod nr. 1



Lørdag d. 23/09-2017
Halløj til alle derude på havet 
Sæsonens første fisk, fanget  til Chr. Ø træffet
Hugget kom på sydøstlige hjørne af Nejlen 
Den tog nede i 135 fod på den hvide stive
Fisken vejer 4,3 kg, længde 76 cm, 
Kontrolleret af Leif (Titro) & Jens fra Øen
Tak til Jens og Mogens, for en meget hyggelig aften/dag
på Øen, der manglede som sædvanligt ikke noget 
God mad, masser af kaffe med div. til, det var rigtig fint. 

Knæk&Bræk til jer alle
Tommy Larsen:  Katrine

God start på Bornholmerlaksen

Heldigvis var vejret  med os i første hug til Christiansø turen, så vi ankom til øen i stille lunt vejr og kunne hygge os sammen i de skønne omgivelse. Billederne viser Tommy med de to fine fisk og gavekort foran hans nye gode skib og vores gode hjælpere på øen, Jens og Mogens, som stikker på havet i det gode skib Fraja. Tak til deltagere og de gode mennesker på øen J.

Knæk og bræk Anders

 

søndag den 24. september 2017

Chr.Ø-turen/ Bornholmerlaksens første lod

Tiden går, men Chr. Ø-turen består på samme glimrende vis med god mad på kroen, aftenhygge og morgenmad i ’Salteriet’ og fangst af to laks i lørdagens fiskekonkurrence. Tak for denne gang til øboerne (Jens & Co, havnefoged John, kroen og den nye forvalter) og de deltagende 24 klubmedlemmer. Igen en succestur med god mad på kroen (wienerschnitzel til hovedret og is til dessert samt vin/øl) – efterfølgende var der kaffe med diverse drikkevarer som tilbehør eller omvendt. Lørdagens fiskekonkurrence foregik i nordlig, let vind, og der blev fanget to laks. Tommy Larsen var dagens heldige lystfisker med to laks på 76 cm og 4,3 og 3,9 kg, hvilket udløste to gavekort på hhv. 1000 kr. og 500 kr. fra Check Point Marine. Tak til sponsor! Bornholmerlaksen er kommet fra start med lod til Tommy.


torsdag den 21. september 2017

Chr. Ø

Klubbens vejrprofeter har studeret kaffegrums, krystalkugler og inden- og udenlandske vejrprognoser med det resultat, at turen til Chr.Ø gennemføres som planlagt!

Det kan godt være, at der ind i mellem er lidt skvalp på vandet, men det skulle kunne lykkes for alle at nå frem til middag på kroen – og fiskeri lørdag kan også foregå i en eller anden form. Vi ses på øen!

 

 

tirsdag den 12. september 2017

Bornholmerlaksen og Chr. Ø

En ny sæson ligger forude med laks, støj fra hjulknarren, himmel og hav – og Chr.Ø-turen:

 

Bornholmerlaksen 2017/2018 starter den 23. september, og hvis man vil være med fra start skal indbetaling af deltagergebyr på 300 kr. ske senest den 18. september til Sydbank konto nr.: 6060-0005228232. Husk navn på indbetaling! Regler for konkurrencen kan ses på http://bornholmstrollingklub.blogspot.dk/p/regler-tilmelding-bornholmerlaksen.html.

 

Chr.Ø-turen foregår i weekenden 22. -24. september: fredag aften kl. ca. 18 er der middag på kroen med vin/øl/vand, lørdag morgen kl. 6 er der morgenmad på kajen med startmedicin, kl. 7 – 16 er der fiskekonkurrence, som afsluttes med præmieoverrækkelse til de tre største laks. Pris for det hele er 150 kr., som skal betales kontant til kassereren på øen. Tilmelding til kassereren på kas@bornholmstrollingklub.dk senest den 19. september.

Ved udsigt til dårligt vejr vil evt. aflysning blive meddelt på blog’en torsdag den 21. september senest kl. 20.

Mvh Bestyrelsen

mandag den 4. september 2017

12 stænger ved TMB?

I anledning af  'planerne' om at tillade brug af 12 stænger ved Trolling Master Bornholm, mener Postmesteren, at…

Det er en dårlig ide at tillade 12 stænger

– for det første fordi det atter er et punkt, hvor store både favoriseres. I forvejen er store både begunstiget af: højere fart, længere rækkevidde, større sødygtighed i hårdt vejr og plads til meget mandskab. For fire mand i en stor båd er der ingen problemer i at håndtere 12 stænger ved sætning og afrydning, mens det forholder sig noget anderledes for 2 mand i en lille båd. Man kan naturligvis affeje argumentet med en indvending om, at folk med små både så bare kan lade være med at melde sig til konkurrencen, hvis de ikke kan affinde sig med de nye vilkår- og fair nok, hvis det er det, man vil?

-for det andet fordi det er et dårligt signal at sende i tider, hvor der fokuseres på mådehold i fiskeriet og myndighederne skærper interessen for fangsterne i det rekreative fiskeri ( se fx den seneste rapport fra ICES : ’ ICES WGBAST REPORT 2017’ på https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/acom/2017/WGBAST/01%20WGBAST%20-%20Report%20of%20the%20Baltic%20Salmon%20and%20Trout%20Assessment%20Working%20Group.pdf
Mvh Poul Stadler