mandag den 27. juli 2015

Lofoten

Der var ikke nok tilmelding til en fælles klubtur i uge 36 til Lofoten efter gigantiske torsk og helleflyndere, men du har chancen for at hoppe på et afbud i uge 35 (5 fiskedage fra mandag d. 24. til fredag d. 28. august). Helleflynderen på fotoet blev fanget af gæster hos Per L fra Wildwater – den målte 210 cm og blev genudsat efter to timers fight. Mere info hos Per Sjøstrøm, tlf. 23 24 98 41.

Mvh Postmaster

 

fredag den 17. juli 2015

Sommerørred igen..

Vi nød igen idag en sommerdag i trollingfart langs med kysten ved Allinge, Sandvig og Hammerknuden... På vej tilbage fik Marianne endnu en fin sommerørred, som vi skal have ovnstegt imorgen mmmmmm.

Søren Dalberg-Pedersen

fredag den 10. juli 2015

Tak for sidst...

Tak for en god dag ved arrangementet i Hammerhavnen, og ikke mindst tak til initiativtagerne og kokkene, der igen præsterede de møreste stege...
Vi sejlede til Hammerhavn fra Tejn, og havde givet og god tid med et par stænger i vandet med yellow birds og dipsy divere. Vi fik et par tilbud undervejs - en fin ørred, som desværre stod af lige før den var klar til at "tjessa" og så lige ud for Hammerhavn, hvor det lykkedes at få en fin sommerørred på yellow bird med en grønlig tobykopi...
Endnu engang tak for en god dag...

Marianne og Søren og besætning..