tirsdag den 26. oktober 2010

Månedens Blog Fisk November!

Præmien som kan vindes i November måned er dette flotte nye SG 47 LCX fra SportDres i Rønne!




mandag den 25. oktober 2010

Månedens Blog Fisk

Vi vil i Bestyrelsen gerne have Månedens Blog Fisk konkurrence op og køre igen.
Vi vil gerne have gode historier med billeder af fisk, det behøver ikke være LAKS, men kan være alle slags fisk, bare der følger en historie med.
Alle medlemmer kan deltage uanset om de sejler alene, har andre (ikke medlemmer) i båden, eller er med i en anden båd.  Dvs. der skal være et medlem i bådenJ
Tilmelding af fisk (fiskehistorie/billede) skal tilgå bloggen senest 4 dage efter fangst/episode og indsendes af medlemmet.
Blog fisk udvalget vil efter månedens udgang afgøre hvilken historie med billede der er den bedste med en fin præmie, og præmien vil blive overrækket ved førstkommende klubaften, hvis medlemmet er forhindret i at møde op, få medlemmet stadig præmien.
Så tag kameraet med på havet og send en fiskeoplevelse ind på Bornholms Trollingklubs Blog og deltag i konkurrencen om Månedens Blog Fisk!

Konkurrencen starter fra d. 1 November

Se på hjemmesiden hvordan du sender ind til bloggen!

søndag den 24. oktober 2010

Redningsflåde Sælges

Waypoint Offshore Redningsflåde til 4 personer i taske.
Aldrig udløst eller ompakket.
Er fra Januar måned, skal først til service Jan/2013.
Certifikat medflg.
Service kan udføres hos Bornholms Flådeservice
 
Har bedre specifikationer end andre lavpris flåder
 
Speciel BTK pris
Kr. 6000,-
 
henvendelse
 
51806214

tirsdag den 19. oktober 2010

Bestyrelsesmøde referat 12. oktober.

Referat, bestyrelsesmøde 12. oktober 2010. Bornholms Trollingklub.

 

Deltagere:

Formand :                                   Anders Schou Jensen (ASJ)

Næstformand:                           Mikkel Stenbæk (MS)

Kasserer:                                     Per Sjøstrøm (PS)

Best medl.:                                 Lejf K. Pedersen (LKP)

Best medl.:                                 Tim Sommer (TS)

Best suppl.:                                 Flemming Snowman (FS)

Best suppl.:                                 Mads Ørum (MØ) (afbud)

Best suppl.:                                 Simon Christensen (SC)

 

Dagsordenen

1.        Orientering

2.        Opfølgning på aktioner fra sidste referat

3.        Opfølgning på Christiansø tur og andre aktiviteter

4.        BLOK FISK Regler, præsentation på hjemmesiden, præmier m.m.

5.        Havnestof

6.        Eventuelt

7.        Næste møde

 

Ad 1:

Intet nyt

 

Ad 2:

Kommer under andre punkter

 

Ad 3:

Christiansø turen var en stor succes, med god hjælp fra Jens og andre fra øen.

Det var ikke helt klart beskrevet i tilmeldingsproceduren hvem der kunne deltage, hvilket vi fremover vil præcisere. Det er for medlemmer af BTK, samt medlemmer i venskabsklubberne SSK, FSK og JSK. Man kan godt tage gæster med på turen (ikke medlemmer) de skal dog betale den fulde pris for deltagelse (ca. kr. 300,-) (medlemmer betaler kun kr. 100,-)

 

Spontan-turen i lørdags var også en stor succes arrangementsmæssigt, med hyggelig afslutning på Tegn havn, her en stor tak til Simon. Fiskene ville dog ikke lege med så præmierne går videre til næste konkurrence.

 

Næste klubaften bliver 4. november hvor Simon vil holde et indlæg om emnet instrumenter generelt i båden(se andetsteds på hjemmesiden). Den 8. december vil vi igen holde klubaften med lidt god julestemning, som Tim koordinerer. Begge arrangementer forventes afholdt i Bill’s hytte, Simon aftaler datoerne med Bill så di kommer ind i aktivitetskalenderen.

Per bemærkede at vi også skulle forsøge at få afprøvet nødraketter evt. til en af de kommende klubaftener. Per koordinerer med myndigheder m.m. Per bemærkede også et fladfiske arrangementet m.m.

Senere vil der også blive forsøgt at afholde en klubaften i et svømmebassin, med test af flydedragter, flåder m.m. Simon tager aktion.

Det blev også nævnt at der måske skulle afholdes en julegaveafprøvnings konkurrence 3. juledag.

 

Ad 4:

BLOK FISKEN er en ny konkurrence vi starter op på hjemmesiden Simon er BLOK FISK minister og styrer overordnet konkurrencen.

Vi var enige om at den skal køres med meget enkle regler, hvor bl.a.:

Alle medlemmer kan deltage uanset om de sejler alene, har andre (ikke medlemmer) i båden, er med i en anden båd.

Tilmelding af fisk (fiskehistorie) skal tilgå blokken senest 4 dage efter fangst/episode.

Der bliver udråbt en vinder hver den 1. i måneden. Dommerkomiteen består af bestyrelsesmedlemmerne Simon, Lejf og Per.

Præmierne indkøbes/sponseres på skift af øens trollinggrej leverandører. (Sportsdres, Butik maritim, Chek point marine, m.fl.) Simon og Lejf indkøber præmierne.

Endelige regler m.m. vil blive beskrevet på hjemmesiden, aktion Simon.

 

Under emnet blev andre års konkurrencer drøftet, hvor bla Lejf foreslog en klubmesterskabs konkurrence.   

     

Ad 5:

Intet nyt.

 

Ad 6:

Simon bemærkede at spontankonkurrencen gik rigtig godt, men at der var internt splid i bestyrelsen om tilmeldingsprocedurer. Det fandt han yderst uheldigt og uacceptabelt. 

Det startede en længere diskussion om generel opførsel og moral nogle bestyrelses medlemmerne imellem. 

Anders opfordre til at bestyrelsen fremover undgår den slags episoder og bruger energien på at bakke hinanden op, så vi til enhver tid fremstår som en enig bestyrelse.

Det vil give konsekvenser, hvis det ikke efterleves.

 

Anders meddelte at han skal til Trolling møde 18. oktober.

 

Ad 7:

Næste møde tirsdag 9. november kl. 19.00. sted senere.

 

13./10.-10

Mvh Anders

 

mandag den 18. oktober 2010

Klubaften Torsdag d.4/11

kl. 19:00 hos Bill  (Jagthytten i Sandkås)
 
Ved denne klubaften vil jeg afholde en general information omkring de forskellige instrumenter der er i vores både, hvor jeg samtidig
vil komme ind på følgende:
 
Radaren, billedfremstilling, hvornår lærer jeg Radaren at kende
Autopiloten, justering, hvad er det der justeres
EPIRB, funktionen, de forskellige typer, registrering
SART, funktionen, hvordan ser det ud på Radaren
VHF DSC, DSC opkald, de forskellige alarmer, hvilke input kræves, må jeg bruge VHFèn
MMSI & Kaldesignal, hvad skal numrene bruges til, hvad betyder de
Kaldesignals Bevis, hvordan får jeg det, hvad koster det, hvad skal jeg når båden sælges
MOB Watcher, sikkerheden når der sejles alene
 
Måske finder jeg på mere, måske har du nogle spørgsmål, måske kan jeg svare på dem, ellers finder vi ud af det:-)
 
Under informationen nyder vi Bill`s hjemmebag, og derfor er der tilmelding til klubaftenen via hjemmesiden http://www.bornholmstrollingklub.dk/  senest d. 1 November
 
De bedste BTK hilsner
 
Simon

søndag den 10. oktober 2010

Spontan Konkurrence 9. Oktober

Så kom dagen hvor første spontan konkurrence skulle afholdes, der var ialt 10 medlemmer tilmeldt og nu skulle der bare fiskes!


Det var dejligt at se at der stadig kommer nye medlemmer til:-)

 
Kl 1700 startede indvejningen, der var flere deltagere der havde haft dobbelt og trible hug! Men det var desværre Hornfisk. Underligt nok kom der aldrig en LAKS til Tejn for at blive beundret af flere fremmødte. Så præmierne bliver gemt til næste spontan konkurrence.

Men Pølserne blev et hit! Jeg takker mange gange for roserne:-)

Med venlig trollingklubs hilsen

Simon

(iøvrigt et godt hjørne til at afholde grillhygge, der er ikke langt til Toiletter og så der læ ved SØ-lig vind;-))



torsdag den 7. oktober 2010

Præmier på Lørdag!

Denne konkurrence vil det være Gavekort fra Sportdres og lodtræknings præmier sponsoreret af Sportdres!

1. Plads gavekort på 500,-
2. Plads gavekort på 300,-
3. Plads gavekort på 200,-

Der er 2 lodtrækningspræmier som trækkes blandt alle deltagere!

1 Kinetic Hasselø 9` 20-30 lbs
1 Kinetic Phantom 9`12-30 lbs

Simon

Det er snart Lørdag!

Du kan nå at rigge båden til! Se at få skiftet olie! Smør madpakken! Puds blinkene! Indtast positionerne! Aflys alle aftaler Lørdag :-)

Så mangler du bare at melde dig til!

Simon

Se dette link og kom i stemning!
http://www.youtube.com/watch?v=lKE8m_n39a8

onsdag den 6. oktober 2010

Spontankonkurrence for BTK medlemmer


Lørdag d.9 oktober

Laksen er her og vi skal i gang med at hente nogle flere op af dybet!

I starter når I har lyst.

Opvejning er i Tejn ved Toiletter/Havnekontoret fra 17.00 til 18.00. Der vil være præmie til de 3 største laks.

Og der er en lodtræknings præmie blandt alle deltagere i konkurrencen.

I fisker fra den havn i har det bedst med og fiskevandet er frit, men alle som vil deltage skal være i Tejn senest kl. 17.45

Vi vil være vært ved en gang grillpølser og en øl/vand.

Aflysning

Skulle vind og bølger ikke vise sig fra den pæne side, så vil det blive skrevet her på siden senest kl. 23 Fredag Aften, men det er op til hver enkelt at vurdere sin egen og bådens begrænsninger

Tilmelding via hjemmesiden

Vi ses

Skulle der være nogle spørgsmål så ring til mig på 51806214

Simon          

mandag den 4. oktober 2010

Chr.Ø

Tak til arrangørerne for en hyggelig tur til Chr.Ø. Det er underligt, at der ikke deltog flere både og klubmedlemmer i arrangementet. Godt nok havde 'man' lovet dårligt fiskevejr om lørdagen, så fiskeri fra småbåd var tvivlsomt. Anders og jeg måtte da også opgive og liste vestover mod Allinge, men aftens maden på kroen og hyggen på kajen aften og morgen kan man da nyde uanset vind og vejr. Hatten af for Flemming Snowman og Co, som trods arbejdspres valgte at bakke op om arrangementet ved at deltage om aftenen. Tak til de øvrige for hyggeligt samvær og tak til Lis for logi! (I min alder er det bestemt særdeles velkomment, at man ikke skal dele soveplads med fem andre snorkende trollingfiskere på en hønsepind). Mvh Poul.

 

Bornholms Trolling Klubs Christiansøtur 2010

Så kom vi igang med sæsonen, vi har længet ventet på at kunne komme afsted til øen, så vi kunne hygge os og fange lidt LAKS!
 
Der var 17 tilmeldt til spisning på kroen, hvor der ialt var 5 tilsejlende både fredag eftermiddag. Snowman og Targaen tog hjem efter spisning da der skulle arbejdes, men jeg synes det var flot at sejle til øen for at hygge og få noget god mad.
 
Kroparret havde lavet en super lækker menu, og jeg er sikker på alle blev mætte, det så ihvertfald sådan ud...;-)
 
Vores faste Makkerpar Jens & Mogens havde sørget for logi til flere af os, samt morgenmad til om Lørdagen, vi er meget glade for at I vil hjælpe os når vi besøger jer :-)
 
Efter et par hyggelige timer og lidt til på Kroen, skulle vi jo have dejlig varm kaffe på kaj kanten, flere af os kunne bedst lide kaffen med fløde og brun sukker, og måske lidt Jameson... Det blev da vidst til nogle stykker...Puha
 
Det var super hyggeligt og vi havde da også besøg af de lokale til en kop kaffe:-)
 
Der var en ting som lod mærke til under hele aftenen, og det var at der var ingen der snakkede fiskeri, for det var hyggen der var i højsædet, og det er det vi skal have noget mere af i Bornholms Trolling Klub!
 
På vegne af Bestyrelsen
 
Simon

Hygge under Spisningen!

Super dejlig mad og vin, og vi hyggede:-)

Kaffe på Kajkanten!

Nogle rigtige gode Irsk Kaffe starter altid en god fisketur;-)

Vores hjælpere på Øen!

Som tak for hjælpen, fik Jens & Mogens en flaske, håber I deler:-)

Inden afgang kl 0700

Der udveksle fisketips og tak for igår inden afgang:-)
 
Poul & Anders i Pouls ny skib, dejlig båd:-)

Den søsyge Københavner:-)

Flemming har en lille krise iløbet af formiddagen, men da der kom hug på en af vores BB sideplanere forsvandt Feberen for en stund:-)

Team Verona

 

Team Titro

 

De 3 LAKS til indvejning!

Vi var 4 både som tog ud og fiskede kl 0700, Anders & Poul sejlede hjemover da vinden friskede, Piraterne fra Aarsdale(Don Olsen & Frue) sejlede senere hjem.
Titro & Verona fiskede frem til kl 1300 hvor vi blev enige om at sejle ind til Christiansø og veje de 3 fisk ind.
1. Pladsen gik til Leif med 9.2 kg, et gavekort til Checkpoint Marine på 1000,-
2. Pladsen gik til John med 8.4 kg, et gavekort til Sportdres på 750,-
3. Pladsen gik til Per med 3.5 kg, et gavekort til Butik Maritim på 500,-
Leif & John fiskede sammen i Titro
Per, Flemming (Maleren) & Simon i Verona

Vi ses snart igen til et BTK arrangement, følg med på vores hjemmeside og bloggen

Simon