torsdag den 23. januar 2020

Bådforsikring

Kære medlemmer
Bornholms Trollingklub har indgået en samarbejdsaftale med Sjællands Småbådsfiskeklub, Midtjysk Småbådsfiskeklub, Fyns Småbådsfiskeklub og TRYG Forsikring, så vi bornholmere kan få samme gunstige forsikringsvilkår som de store småbådsklubber.  Her kan du læse mere om forsikringen: https://tryg.dk/partner/danmarks-smaabaadsfiskeklubber. Yderligere orientering er fremsendt på mail til alle medlemmer, og kontakt til TRYG fremgår af hjemmesiden/Værd at vide:https://www.bornholmstrollingklub.dk/link.
Mvh Bestyrelsen



tirsdag den 21. januar 2020

Lod 11 Bornholmerlaksen

Endelig lykkedes det at komme afsted, vinden og vejret har ikke været den bedste makker for trolling fiskeriet rundt om vores Lakseø den seneste tid.
Når man planlægger en fiskedag, skal man ofte holde sig til planen. Og i dette tilfælde havde Skipper Per lagt en plan, den holdt og vi havde kontakt til 4 fisk med 3 i båden. Der er ikke noget bedre at nyde østersøen, frisk vind, og hygge ombord. Denne laks blev 9,46 kg og en længde på 95 cm som kom til opvejning i Sandkaas med Pølser & Præmier. Dejlige pølser og godt selskab til at afslutte ugen med.
God Sæson til jer alle
Mvh Simon Damkilde

mandag den 20. januar 2020

Lod 10 & PP dyst

Så lykkedes det endelig at gennemføre en Pølser og Præmier dyst, hvor vejret var nogenlunde og hvor laksene heldigvis bed på derude, så vi kunne præmiere de tre største laks.
Simon fangede den største laks på 9,46 kg 95cm, Poul den næst største på 3,7 kg 77 cm  og Pyta den tredje største på 3,44 kg 75 cm. På billedet ser i de tre vindere med gavekort fra Butik Maritim, som i øvrigt også åbner dørene til vores næste arrangement den 13. februar. Opvejningen foregik i Bill’s hytte som i kan se hvor vi også nød de gode pølser J
Knæk og Bræk Anders  



søndag den 19. januar 2020

Lod 9 - Bornholmerlaksen




19-1
Fin lille laks,   3,44kg og 77 cm 
Fanget i overfladen, desværre også med mærket fra sæl. 
Hilsen Pyta 

onsdag den 15. januar 2020

Fiskedyst udskudt til søndag

Som det fremgår af ’Aktivitetskalenderen på hjemmesiden, er der planlagt en PP-dyst i weekenden. Vejrudsigten begge dage siger p.t. 4-9 m/s, hvilket jo er til at klare for de fleste både, så i første omgang: lørdag den 18. januar, fri start, men opvejning senest kl. 17 i Hytten i Sandkås, hvor der serveres pølser/øl/vand. Tilmelding til Bill på kas@bornholmstrollingklub.dk senest torsdag, hvis man vil have pølser.
I tilfælde af aflysning vil det blive meddelt på bloggen senest fredag aften.
Knæk & Bræk Bestyrelsen

Fiskedyst udskudt til søndag: Samme regler, opvejning samme tid og sted – men søndag!

fredag den 10. januar 2020

Klubaften

Igen en hyggelig aften i trollingklubben, hvor 35 medlemmer kunne glæde sig over Kristian Jensens både lærerige og underholdende foredrag om lakse-, muslinge- og rejefiskeri ved Norge, Grønland og Canada. Det var en tur tilbage i tiden, krydret med anekdoter om mandskab, skibe og heldige og uheldige forretninger. Og manden er slet ikke færdig med at skabe grundlag for nye eventyr: Kristian har lige iværksat bygning af endnu et kæmpestort fartøj i Tyrkiet! Som sædvanlig også en stor tak for Bill & Birgittes bagværk mm.

Mvh Bestyrelsen/Postmaster

 

 

 

søndag den 5. januar 2020

Lod 8


Vi var heldige i dag, og fik en laks på 3,6 kg - 79 cm lang.
  Ude øst for Årsdale , fanget oppe i vandet . 
 Godt Nytår til alle. Steen/Majlis

lørdag den 4. januar 2020

Klubaften


Godt Nytår til alle – og husk klubaften på torsdag den 9. januar kl. 19 i Hytten i Sandkås 
Vi får besøg af en af vores sponsorer, Kristian Jensen fra Ocean Prawns, der både vil fortælle om det tidlige laksefiskeri i Nordatlanten, hvor Kristians far, Poul Jensen,  var en af pionererne og naturligvis også informere om rejefiskeriet og udviklingen i Ocean Prawns.

Tilmelding senest tirsdag til kasseren på mail: kas@bornholmstrollingklub.dk.

Mvh Bestyrelsen