lørdag den 30. april 2022

Lod 24 - Bornholmerlaks den 29/4

Fisk fra TMB, vægt 10,4 kg, længde 98 cm. Taget under fredags konkurence på Klipbanken. Havde kontakt til fisk hver dag undtagen lørdag. Nåede at blive dagens næststørste 😊😊😊 Hilsen Bernt, No limit.

torsdag den 28. april 2022

Lod 23 - Bornholmerlaksen 27.4.22

Så gik starten på trollingmaster 2022 og vi på Charvil fik en flyvende start....
Fra grejet var sat og forbedelserne til kaffe opskænkning skulle igang gik der 2 minutter så var der tripplehug på riggen 😀 med en på 4,66 kg. Uden fedtfinne 1 udsætter og en mistet. Så var dagen skudt igang.
Kl. 12.15 hvinede hjulet igen og jeg havde fornøjelsen af at lande denne politisk korrekte laks på 7,215 kg. Kontrolleret og vejet til TMB
Idag den 28. Var vi knap så heldige men fik trods alt et rigtigt godt hug på inderste sideplaner. En basse med fedtfinne på ca. 15 kg. Den blev udsat og skyndte sig tilbage i dybet.
Knæk og bræk til jer alle
Gert Jørgensen 

onsdag den 27. april 2022

Lod 22

Træningstur inden tmb, d. 26/4 gav denne laks på 6kg/84cm uden fedtfinne
Lasse Nielsen 

lørdag den 23. april 2022

Lod 21 - Laks

Langt om længe dukkede der fødefisk op her ved Nordlandet , og endelig lykkedes det at få en fedtfinnefri laks i båden igen. Den sidste blev fanget for mange måneder siden, så det er næppe Nordlandets trollingfiskere, der truer laksebestanden! I dag lykkedes det så efter et dobbelthug – på Klubblink i overfladen og på flasher og løje nede i 60 fod. Jeg tog hånd om overfladefisken først, selvom den i 60 fod tonsede afsted, men det tog jeg forholdsvis roligt, fordi fisk som regel er solidt kroget med løjekroge i gabet. Fighten med fisken på klubblinket gik fint, så pludselig lå der en fed, fedtfinnefri laks på dørken, som jeg straks gav præsten – og hvad så? Tanken dukkede pludselig op – hvad skal jeg nu med den anden laks? Sådan set var dagens laksefiskeri jo slut, eftersom man jo kun må hjemtage en enkelt fedtfinneklippet laks!? Problemet løste sig selv, for laksen på løje-taklet klippede simpelthen linen over, da jeg lagde pres på den. Måske skal myndighederne nu seriøst overveje at indføre forbud mod dobbelthug?? Dagens laks: 82 cm og 6,4 kg. Mvh Postmaster P

 

 

 

tirsdag den 19. april 2022

Lod 20 - Påskelaks

 

Endelig en påskelaks👍 efter 2 bomture fik jeg denne laks på 11,00kg/101cm lørdag d. 16/4 som utroligt nok også blev påsketræffets 5. størstelaks....

Fangstplads Sortegrund

Agn VK flasher + Westling /65 fod

Mvh Lasse Nielsen

torsdag den 14. april 2022

Lod 19 - BH Laks d. 12/4. - 2022


Hej Alle
Så lykkedes det at fange en til bloggen.
Denne her fisk huggede vest for Hasle 
I 120 fod. 
Længde 104 cm - vægt 12,68 kg

Kontrolleret og vejet under påske træffet. 

Hilsen  Finn Christoffersen 
NO LIMIT

onsdag den 13. april 2022

Lod 18 - BH Laks d. 12/4 - 2022

Hej til alle 

Så lykkedes det igen at fange en uden fedtfinne.

Denne tog i det fine vejr på 60 mtr øst af torskerenden.

I 100 god på formandens den store stive efter en flascher, den

Virker stadig.

Der var mængder af fødefisk de fleste steder den dag, men ikke

Mange hug….. 

Længde 94 cm – Vægt 9,48 kg  

Fedtfinne kontrolleret og vejet ved Sannes Familiecamping

påsketræf 

Hilsen og knæk og bræk 

Lejf K. Pedersen

Titro

tirsdag den 12. april 2022

Lod 17 - Nexø d. 12. April 2022

En fin dag til Silderyggen med sol og stille vejr, masser af lodning men ikke nogen kontakter før kl 15, det var en flot laks på 5,25 kg og 80 cm lang og uden fidt finne (kontrolleret af John Eriksen), den tog et kobber farvet Nils Master blink på en sideplaner.
Det bliver nok den sidste tur på havet da jeg skal have båden på land. 
Mvh Kim ROLIGNU

lørdag den 9. april 2022

torsdag den 7. april 2022

Laks

Ny rapport fra ICES om laksesituationen i Østersøen er nu online – data er dog fra 2020: I alle Østersøens lakseførende elve estimeres det, at 71 % af kapaciteten er udnyttet, hvilket betyder, at 2.7 million smolts, (fra naturligt gydende vildlaks svømmer ud i havet.

Herudover blev 4.7 million smolts fra klækkerier udsat. Heraf oplyses det, at  3 822 460 fedtfinneklippes.

Østersøens trollingfiskere fanger ifølge rapporten mellem 15 000 og 25 000 laks om året, mens lystfiskere i elvene  fanger 40 000.

Kilde: Baltic Salmon and Trout Assessment Working Group (WGBAST) (figshare.com)

 

Tilladt bifangst i hovedbassinnet I Østersøen i 2022

Denmark 13 223

 Germany 1 471

Estonia 1 344

 Finland 16 488

Latvia 8 411

  Lithuania 989

 Poland 4 011

 Sweden 17 874

EU I alt 63 811 (både med og uden finneklipning)

 

Tilladt målrettet laksefiskeri:

I Gulf of Finland må Estland og Finland fange 9.204 styk

Og nord for 59 30N må EU fartøjer fiske laks indenfor 4 sømil

Kilde: 2021-09-29-non-paper-updates-2022-fishing-opportunities-regulation_en.pdf (europa.eu)

 

tirsdag den 5. april 2022

Blogindlæg

Bloggen bugner jo ikke ligefrem af indlæg med fine laks, fordi myndighederne har sat skrappe og overdrevne restriktioner for, hvad vi må fange og hjemtage. Det gør bloggen lidt kedelig i øjeblikket. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Medlemmerne tror åbenbart/måske, at bloggen kun skal bruges til upload af de fisk, der kan udløse en præmie, men det er ikke tilfældet! Skriv gerne og fortæl om de gode oplevelser i vores hobby til lands, til vands og muligvis i luften – til lands med beretninger og fotos om nye grejpåfund, om funktionelle bådændringer osv., til vands om gode fights med fisk , der slap væk, om kamp med sæler, der hugger fangsten og slipper afsted med det, om mærkelige havuhyrer o.m.a. , i luften om aggressive måger, om smukke småfugle, der i tåge desorienteret sætter sig på grejet eller om andre fugleobservationer mm.

Måske tænker I, at den slags er unødvendigt at fortælle om, for det oplever de andre medlemmer nok også, men det gør alle ikke – og derudover læses vores blog jo også af udenforstående, som gerne må vide, at der er mange gode oplevelser forbundet med bådfiskeri. Selv i en krisetid!

Mvh Bestyrelsen

fredag den 1. april 2022

Sidste Chance for tilmeldingen

Husk sidste chance for at tilmelde sig dette års påske træf er i morgen d. 2 april.. så er tilmeldingen lukket derefter. 
Der er en masse fantastiske præmier i år og vi er næsten allerede 80 både tilmeldt.
Meld jer til på.
https://trollingbornholm.nemtilmeld.dk/3/

Best regards
Kim Finne

Eastside Marine Company
Falckvej 1
3730 Nexø
CVR 38060309
Tlf. 0045 20133289