søndag den 17. maj 2020

Tak til alle sponsorer m.fl. som støtter BTK

Her er et billede mere at de tre storfangere i Bornholmerlaksen 2019/2020, hvor også en banner fra Tryg er med på billedet, da de også støtter klubben ved at tilbyde fornuftige forsikringspriser. Alle som har sponseret præmier til vores Bornholmerlaks konkurrence skal have en stor tak for jeres støtte og kan ses på http://bornholmstrollingklub.blogspot.com/p/prmier-bornholmerlaksen-20122013.html
Med venlig knæk og bræk hilsen
Bestyrelsen

lørdag den 16. maj 2020

Tillykke til 'vinderfiskene'

Så blev der afholdt en lille 10-personers komsammen i Trollinghytten, så de tre hovedpræmier kunne uddeles til de tre flotte vinderfisk: Fra Check Point Marine & Garmin et GPSMAP 8410xsv til Mick Kirks på 18, 32 kg, Butik Maritim gavekort på 10.000 kr. til Kim Christiansens på 17,22 kg og Ocean Signal rescueME samt gavekort på 5000 kr. til DC Marine Consult til Tommy Larsens på 16,50 kg.
Vinderfiskene kan ses i 'spalten' til højre: Top 3 i Bornholmerlaksen 2019/20

De øvrige flotte præmier trækkes der lod om blandt øvrige tilmeldte fisk senere hen, når covid-19 er faldet lidt til ro og forsamlingsforbuddet lempet.
Mvh Bestyrelsen


mandag den 11. maj 2020

Afslutning Bornholmerlaksen

Der er pga corona-restriktioner forsamlingsforbud for mere end 10 personer foreløbig indtil 8. juni, så det store afslutningsgilde kan vi ikke afholde samme dag, som konkurrencen slutter. Den 16. maj kl. 12 er seneste tilmeldingsfrist for laks til konkurrencen, og kl. 16 møder kun de tre ’vinderfisk’ op for at modtage deres præmie. Lodtrækning blandt tilmeldte fisk om de øvrige flotte præmier fra vores sponsorer vil finde sted efter 8. juni, når vi atter må mødes i større flok. Det bliver muligvis den 27. juni samtidig med ’sæsonafslutningen. Vi får se?!

M.v.h. Bestyrelsen

torsdag den 7. maj 2020

Lod 138 - 7. Maj blogfisk

Hej alle sammen
Havde besluttet at båden skulle sejles hjem fra hammerhavn idag og med vinden i r.... og grejerne sat gik det hjemover.
Intet andet end hornfisk afbrød den fredelige tur....ikke før jeg nærmede mig svaneke. Så udløste den midterste på styrbord rig. En løje var den blevet fristet af. Den gik dybt og viste sig ikke før efter 20 minutter helt inde ved båden.
Den kom i nettet i første forsøg og målte 89 cm og anslået vægt omkring 9 kg.
Dejlig fed fisk der har mæsket sig i brisling.
Beklager den dårlige selfie...men det er sgu svært at tage gode billeder derude og alene ombord...
Peter "charvil"

søndag den 3. maj 2020

Lod 137 - Blogfisk 2. Maj

Hej derudâ,

Der er stadig laks på øst Bornholm. Vi satte grejerne ude på pladen og gik nord over i forsøget på at ramme en stor strejfer. Den ramte Olsen, til gengæld ramte vi en fin laks på 6,7 kg og 87 cm.  

hilsen
Frederik Ipsen
Team Lærken

lørdag den 2. maj 2020

Lod 136 - Fra 10+ til 10-

Når man har fisket laks siden 1990’erne, skulle man jo tro, at man sagtens kunne bedømme vægten på en laks, men den her snød mig. Jeg tror, at jeg ville have væddet en flaske whisky/rom/calvados eller andet godt på, at den var en 10-plusser, fordi den mindede mere om et fedt, overvægtigt hængebugsvin end en laksetorpedo. Den var så en 10-minusser i stedet: 9,9 kg og 93 cm! Typisk ’Mørrumslaks’ - kort og fed, hvilket skælprøven måske kan bekræfte. Den huggede 2. maj om formiddagen 1½ sømil vest for Kirkespiret over 45 meter vand i 50 fods dybde på ’formandens avancerede limklat med skæv snude og krigsmaling’ monteret efter en HotSpot-flasher. Mvh ’Postmand Poul’


Lod 135 - Blogfisk

2/5-2020 hej var nede ved brynekanten og fik en god fisk på 13kg og 105cm hilsen Jogvan 

Lod 134-Laks d 2 maj 2020

Hej

Vi tog på tur kl 06:00 fra Hasle og ud til fingeren, gik mod Vester og drejede imod nord. Vi så rigtig meget fødefisk men intet skete.. oppe ved nordvest passagen gil vi tilbage imod fingeren for at ende hjemme ved.. begyndte at tage stænger ind for at slutte dagen kl 13:30.. manglede 2 stanger og bum så røg den nederste stang og efter 30 min fight fil vi en 7 kg og 85 cm flot fisk ombord på Lillefod

Mvh Preben Finne
--
Med venlig hilsen/Best Regards Preben Finne

fredag den 1. maj 2020

Lod 133-1. Maj blogfisk

Dagen blev skudt igang kl. 05.30 fra hammerhavn. Vejret var ikke det bedste og udsigten sagde tiltagende over formiddagen.
Vi satte derfor grejet rimelig tæt under land og da vi skulle gå igang med sideplanerne udløste den underste i 110 fod. God start på dagen udløste en flot laks på 86 cm og 7.5 kg. Dejlig fed var den.
Sidenhen på dagen blev det kun til hornfisk.
Dejlig dag ombord i charvil.
Hilsen gert