Var en tur ude øst om Svaneke ,fik dobbelhug i 110 og 90 fod , på lille og stor hvid stiv ,laksen vejer 9,50 kg. 98 cm.
Den var kradser i bugen af nogle kraftige klør.
Ib Rasmussen ,Tytte,
Knæk og bræk til alle.
Det er vel ikke den skinbarlige sandhed, at gamle dage altid var gode, men hvordan var det egentlig med det erhvervsmæssige laksefiskeri? Hvad gjorde de gamle fiskere? Hvordan fandt de laksene? Hvordan var fangsterne? Osv. Det fortæller Alf Kuhre, som har fisket laks både i Østersøen og i Nordatlanten om. Han har også billeder på DVD at fremvise. Tid og sted: Onsdag den 12. februar kl. 19 i Bills Hytte i Sandkås. Der er kaffe og kage, så tilmeld dig til kassereren (bill@bornholmstrollingklub.dk). Mvh Postmesteren
Bornholms Trollingklub
indkalder, ifølge vedtægterne, til ordinær
Generalforsamling
på Verona i Sandvig,
tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00.,
Husk at forslag til bestyrelsen skal være
fremsendt senest 14 dage før
generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen serverer bestyrelsen en
varm ret (kr. 50,-) øl , vand og vin kan købes.
Vil du deltage i spisningen skal Bill, senest 1. marts,
have din tilmelding på tlf.: 40412855 eller pr. mail :
Bestyrelsen

På seneste klubaften snakkede vi om gode app’s til smartphone/iPhone– her er én til kystfiskere og bådfiskere, der dørger langs kysten. De fleste fredningszoner er godt nok ophævet for i år, men download nu, så er du klar til næste sæson:
Genial App til lystfiskere
Det har altid været svært som tilrejsende lystfisker at finde ud af, hvor vandløbenes fredningszoner begynder og ender – ikke mindst på Bornholm, hvor der på et forholdsvis lille kystareal er hele 26 fredningsbælter. Det er blevet meget nemmere nu – i hvert fald for lystfiskere med en smartphone/iPhone. Destination Bornholm har lagt et gratis kort ind på PDF Maps, hvor man kan få praktisk information og alle mulige oplysninger om attraktioner, osv. Det mest interessante for lystfiskere er imidlertid, at alle fredningszoner er tydeligt afmærket på kortet, og at app’en bruger det indbyggede navigationssystem til at fortælle, hvor du og din telefon befinder dig. Hvis man altså står i fredningsbæltet, er det bare om at bevæge sig til den ene eller anden side, indtil markøren på telefonen viser, at du nu er udenfor og kan fiske helt lovligt. Det er enkelt at få installeret den smarte App: hent ’Avenza pdf’ i App Store eller Google Play, og når det er gjort, kan du klikke på ’Tourist > Europe > Denmark > Kortguide-Bornholm. Den samlede datatransmission er ca. 100 MB. Det hele er gratis- også efterfølgende offline, for når App og kort er downloadet, så hentes der ikke yderligere data.
Mvh Poul Stadler
| Endelig så lidt blæst, at det var muligt for ældre mennesker at kunne åbne grejskuret, tage på havet og vende hjem med en laks! Poul S |
| Hej.var lige ude for at se om vi kunne fange en julelaks.det blev til et dobbelthug,hvor vi fik 2 fine laks hvoraf den ene var på 10,2kg og 93 cm lang og en konditionsfaktor på 1,27.julehilsen fra team attle.26/12-13 |
Som det fremgår af kalenderen på hjemmesiden er der juleafslutning onsdag den 11. december kl. 19 i Bills Hytte i Sandkås. Klubben sørger for gløgg og æbleskiver, mens øl og vand kan købes. Der er mulighed for fine gevinster ved deltagelse i årets ’julequiz for let øvede eksperter’ samt ’bankospil for begyndere og heldige’. Man må i anledning af julen gerne invitere sin bedre halvdel med (kone, kæreste, elskerinde), selv om der ikke er betalt husstandskontingent. Tilmelding er strengt nødvendig! Det skal ske til kasseren (bill@bornholmstrollingklub.dk) senest søndag aften! Husk det nu! M.v.h Bestyrelsen/Postmester
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at reglerne i Bornholmerlaksen kræver, at man opgiver fangstdato, mål og vægt på tilmeldte fisk! Der tildeles ingen lodder til mangelfulde indberetninger fra og med dags dato (13. november 2013). Postmesteren.
Sportsfiskere vil selv beskytte østersølaksen
De danske sportsfiskere går nu selv forrest og indfører en frivillig fangstbegrænsning og et højere mindstemål på den vilde østersølaks for at sikre de sårbare bestande.
Den vilde østersølaks er truet af overfiskning, forurening og dårlig adgang til gydepladserne i elvene. Selvom ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – anbefaler en årlig kvote til erhvervsfiskeriet i den åbne Østersø på højest 54.000 laks, er der netop nu givet tilladelse til at opfiske 108.000 laks I Østersøen. Altså en fordobling i forhold til den biologiske rådgivning. Dette antal skal ses i forhold til de cirka 3.000 laks, som ICES vurderer, at det rekreative fiskeri i Danmark årligt fanger.
Sportsfiskerne går forrest
De store trollingfiske-klubber og Danmarks Sportsfiskerforbund går nu forrest og indfører en frivillig begrænsning på fangsten af østersølaks.
- Det danske sportsfiskeri udgør ikke nogen trussel mod bestanden af vilde østersølaks. Alligevel har trollingfiskerne og Danmarks Sportsfiskerforbund i fælleskab valgt at gå forrest i kampen for at redde østersølaksen, siger Verner W. Hansen, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
Ny fangstbegrænsning og mindstemål
Sportsfiskerne vil fremover anbefale, at der kun hjemtages maksimalt to laks per mand per dag. Samtidig skal mindstemålet hæves til 75 cm. Disse frivillige restriktioner vil blive en del af trollingklubbernes interne regler, som medlemmerne skal følge. Lovgivningen indeholder på nuværende tidspunkt ikke krav om fangstbegrænsning, og laksens mindstemål i fiskeriloven er 60 cm. Den frivillige begrænsning og det større mindstemål vil helt sikkert medføre et markant fald i antallet af hjembragte laks.
Genudsætning af vilde laks
Der udsættes mange laks i Østersøen. En del af dem kan genkendes på, at de har fået klippet fedtfinnen af. Det er derfor muligt at skelne mellem de udsatte og de meget værdifulde vildlaks.
- Sportsfiskerne vil fremover også opfordre til, at de vilde laks med fedtfinne bliver genudsat. Det vil dog ikke være et krav, men en opfordring, understreger Verner W. Hansen.
Samtidig vil Danmarks Sportsfiskerforbund og klubberne sætte mere fokus på det bæredygtige trollingfiskeri med mere information om fiskegrejer og -teknikker til korrekt håndtering, sådan at genudsætningen af vildlaksene og dem under mindstemålet foregår så skånsomt som muligt.
Statuerer et eksempel
- Enhver vildlaks har stor betydning for bestanden, hvis den når frem og får succes på gydepladsen. Selvom det er erhvervsfiskerne, der fanger langt størstedelen af østersølaksene, er der ingen tvivl om, at den frivillige stramning i sportsfiskernes laksefiskeri vil betyde, at flere laks vil nå gydepladserne i de svenske elve. Trollingklubberne og vi går nu forrest og statuerer et eksempel, som vi håber vil sprede sig, sådan at de biologiske anbefalinger fra ICES til kvoterne i erhvervsfiskeriet fremover bliver taget alvorligt, siger Verner W. Hansen.
Laksen er guld værd
Initiativet har andre perspektiver end at sikre laksens fremgang. Økonomisk vil en anderledes forvaltning af fiskeriet nemlig bidrage positivt til økonomien. Trollingfiskeriet efter laks er nemlig mange penge værd for statskassen. Alene i Danmark omsætter lystfiskeriet årligt for godt tre milliarder kroner, og det er dokumenteret, at de største bidragsydere er trollingfiskerne.
-Trollingfiskeriet efter laks i Østersøen er guld værd. Flere undersøgelser viser, at et kg sportsfiskerfanget laks har en værdi af cirka 3.500 kr, så en mere bæredygtig forvaltning, som sikrer de vilde bestandes fremgang, vil helt sikkert blive en god forretning for samfundet, siger Verner W. Hansen.
Box:
Danske trollingklubber, som står bag de frivillige begrænsninger:
| I går fik jeg et par laks, bl.a. en på godt 8 kilo, og jeg 'mistede' også én i et dobbelthug i 100 og 80 fod. To af laksene huggede på det viste endegrej: en mini-mini flasher og en canadisk trollingflue af den såkaldte intruder-type (efterhængt krog i kevlarløkke). M.v.h. Poul Stadler |
|
Hej BTK-medlemmer
Som meddelt på hjemmesidens ’Kalender’, så finder sæsonens første klubaften sted i Bills hytte på onsdag den 9. oktober kl. 19. Der er ikke noget specielt på programmet, men vi kan jo ud over den annoncerede snak og udveksling af trollingerfaringer måske drøfte arrangementer i det hele taget (hvad vil folk gerne ha’, at der skal foregå?) og planlægge ’træf’ bl.a. ’gule ærter’ hos Jens Ipsen i Svaneke, flytning af Chr. Ø-tur til midt i september osv. Mød frem med nogle gode ideer!
Postmesteren