mandag den 23. januar 2023

Endelig stille laksevejr.

Efter en måneds irriterende blæsevejr var det fantastisk at komme ud på pladserne sydøst for dueodde, hvor laksene plejer at indfinde sig på denne årstid.
4-5 både søgte derud og fik sat grejerne. Og selvom der stort set ingen fødefisk var at se på ekkoloddet var der laks i vandet. Jeg tror vi alle havde kontakt med laksene. Jeg havde både en undermåler, en fejlkroget som slap og en med fedtfinne. Så ingen med hjem. Per var alene ude i Prolineren og var heldig at sejle ind i et dobbelthug, hvor han fik den ene. En flot skønhed på næsten 15 kg uden fedtfinne. Herligt at vi endelig kan trolle lidt laks igen.
Knæk og bræk Anders

Ingen kommentarer:

Send en kommentar