fredag den 28. juni 2013

Havørrede.

Så fik jeg den lille fine Havørrede som den første fra Båden. 

Sejlede bevist efter Ørrede langs kysten . Hugget kom på ca 7 meter vand med 15 m til bunden på vej tilbage mod Tejn Havn lige omkring helligdomsklipperne. Fisken sad et helblankt Lakseblink i lille størrelse. :-) 2, 4 kg og godt tyk. Vi ses Lørdag i Hammerhavn. 
Dem af jer som dukker op. Goo Weekend til jer allesammen.  

Venlig hilsen Johnny. 

torsdag den 20. juni 2013

Sommerparty

Hej

Lørdag den 29. juni 2013 er der som skrevet i kalenderen på vores hjemmeside sommertræf for medlemmer og deres familie. Træffet starter kl. 13 og stedet er Hammerhavnen. Hvornår det slutter vides ikke. Klubben sponserer grillmad og drikkevarer – dog ikke i ubegrænsede mængder. Konkurrencer og aktiviteter for børn, barnlige sjæle og voksne. Om man kommer over vand, over land eller via luften, bestemmer man selv, men man skal altså huske at tilmelde sig. Der skulle jo gerne være mad og drikke nok. Tilmelding af antal personer per mail til Teddy Attle: attle-junior@mail.dk – senest den 24. juni!

Postmesteren

 

Gorm Rasmussen foredrag

 

søndag den 16. juni 2013

Lakseforedrag

Foredraget på Folkemødet blev ikke holdt af Stig Pedersen, men af kollegaen Gorm Rasmussen, som fik stillet flg. spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi på Bornholm får det samme negative svar med de samme uvidenskabelige argumenter fra biologerne på DTU Aqua, hver gang vi har ansøgt om at genoptage udsætninger af laks?

 

Begrundelsen lyder altid, at de bornholmske laks strejfer og at de forurener laksestammer i andre landes vandløb.

 

For det første: Hvad strejfning angår, så strejfer bornholmske udsætningslaks vel ikke mere end laks i alle andre udsætningsprojekter, og DTU Aqua har selv via undersøgelser dokumenteret, at strejfning kan minimeres kraftigt, hvis prægningen effektiviseres (Rapport af Stig Pedersen/Gorm Rasmussen o.a.: Forsøg med prægning af udsatte laks ved Nexø 2003-2008)

 

For det andet: Genetisk faunaforurening af laksestammer er åbenbart en myte, et følelsesmæssigt, måske religiøst og i hvert fald subjektivt, uvidenskabeligt postulat. Den nyligt afsluttede 2-årige undersøgelse i Rönneåen i Skåne viser, at åens laksestamme er genetisk intakt og identisk med den urgamle, oprindelige, selv om åen gennem flere år blev ’forurenet’ med 33.000 udsætningslaks andetsteds fra. Det fremgår af: Rapport fra 2013 af Stefan Palm, Tore Prestegaard, SLU, Institutionen för Akvatiska Resurser, Sötvattenslaboratoriet, Drottningholm)

 

På den baggrund lyder spørgsmålet: Hvad er den egentlige årsag til, at DTU Aqua afviser tilladelse til udsætning af laks ved Bornholm?

*

Hvad blev svaret? Desværre, det samme automatsvar med henvisning til ’forsigtighedsprincippet’.

Postmesteren

 

 

torsdag den 6. juni 2013

Kom til foredrag

Hej venner

På Folkemødets første dag er der et foredrag af fiskeribiolog Stig Pedersen, DTU Aqua: Østersølaksens op- og nedture. Det foregår torsdag kl. 18 i Danchels Anlæg, Allinge. Se Folkemødets program: http://kalender.brk.dk/event/user-view/10068?redir=.

 

Postmesteren

 

 

 

 

 

onsdag den 5. juni 2013

Laks. Ca 8 kg.

Stangen hvinede igennem Nord for hammer odde i dag. Dejligt og prøve det med den anden laks i båden. Og så Riggen på ca 25 meter vand. ca 8 kg. Fin fisk og fin fight. Men har stadig en del og lære endnu. Knæk og bræk derude. Kærligst fra Villa klippen. 

NB.  Kan godt bruge noget hjælp til min Raymarine x 1000 autopilot. Så hvis nogen skulle forbarme sig høre jeg gerne nærmere på 28335111. 

tirsdag den 28. maj 2013

Træning næste bh laks


Hej
De er der endnu, fik denne på 11,4 kg mandag aften på sandkanten 40 mtr se for dueodde
John og leje
Titro
Sendt fra min Windows Phone

lørdag den 25. maj 2013

Dagens præmieuddeling

Stor tak til alle sponsorerne!
 
Præmieuddeling Bornholmerlaksen 2012/2013
Vinder af
Navn
Præmie/Sponsor
Største laks 17,16 kg
Jan Rasmussen
Tøm butikken 10.000 kr./Butik Maritim
2. største laks 15,9 kg
Ib Rasmussen
Lowrance HDS7/ Palby Marine
3. største laks 15,38 kg
Kim Christiansen
Eversafe Redningsflåde/ Nautic Knowhow/Zodiac
Specialpræmie
Martin Rønne-Nielsen
Garmin AIS 600/ Check Point Marine
Lodtrækningspræmie
Rudi Andreasen
Ursuk Overlevelsesdragt Gemino Operative 4-Tex/ Ursuit
Lodtrækningspræmie
Poul Stadler
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Jogvan Frederiksen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Ib Rasmussen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Ib Rasmussen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Anders Schou Jensen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Kim Nielsen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Karsten Andreasen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Martin Hansen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Per Sjøstrøm
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Per Nielsen
Gavekort 750 kr. /Øens Marinecenter
Lodtrækningspræmie
Jogvan Frederiksen
Zodiac 275 N redningsvest/ Nautic Knowhow
Lodtrækningspræmie
Kim Nielsen
VHF AIS 300i/ Garmin
Lodtrækningspræmie
Jes Breckling
Gavekort Allinge-Simrishamn /ChrØFarten
Lodtrækningspræmie
Anders Schou Jensen
Gavekort Allinge-Simrishamn /ChrØFarten
Lodtrækningspræmie
Bjarne Blomquist
Motorservice/ Vestsjællands Marineservice
Lodtrækningspræmie
Erling Viborg
Elektronisk fiskekort/Fiskekortet.dk
Lodtrækningspræmie
John Eriksen
Fladen flydedragt/ Bornholms Flådeservice
 
 
 
 
 
 

Bornholmerlaksen er slut

Der tildeles ikke flere lodder her på bloggen. Vi ses til præmieuddelingen i eftermiddag.

På bestyrelsens vegne/ Postmester

 

 

Ottende og sidste CPM-udtrækning

Maj måneds og sæsonens sidste Check Point Marine – laks blev lod 407(Jan ’Gnom’ Rasmussen) har Henri Eriksen & Tom Clausen bestemt. Begrundelsen lyder: ‘vi har ikke valgt Jans fisk, fordi den er stor, for som den største laks hidtil i konkurrencen vinder den jo sikkert store præmier nok, men vi vil gerne belønne Jan for hans ildhu, ihærdighed, viljestyrke, tålmodighed og satsning på at ville fange den største fisk- også selv om det kræver et stort tidsforbrug og lange sejlture’. Gnom deltager så lørdag den 25. maj sammen med 7 andre udvalgte i lodtrækningen om Garmin AIS™ 600 sponseret af Check Point Marine. Vi ses i eftermiddag!
 
Tom og Postmester
 
 

fredag den 24. maj 2013

Bornholmerlaks slutspurt.- Lod 413 & 414

Var først hjemme i dag ved 16.30 tiden, men det fantastiske vejr og det faktum at Bornholmerlaksen 2013 slutter i morgen, fik mig til at drøne ud mod Gavlbænken kl. 17.30. Der var flotte stimer af fødefisk så snart jeg kom ud på 130 fod vand, et par mil fra gavlbænken, så jeg fik blinkene i vandet. Kl. 19.00 huggede der et par laks på de øverste blink (Ismo)  på riggen. Super, de var helt vilde så den ene stod af i et højt spring, den anden sad godt på krogen så den kom i båden, en godt 5 kg’s laks med klippet fedtfinne. Et langt drej rundt senere ramte jeg igen pletten, så gik den dybeste agn, en Apex i 100 fod. Den laks var lidt mindre, men lige så sprælsk som de andre. Skøn afslutning på Bornholmerlaksen 2013, fra min side.
Knæk og Bræk Anders

Steelhead

Fredag den 24. maj: Dagens gode oplevelser var fangst af en smuk steelhead, og dagens dårlige oplevelse var trollingfiskernes evindelige brokkeri over hornfisk. Hvorfor dog al den banden og svovlen over en fisk, som i en kort periode hugger på de øverste agn. For det første hjælper det ikke – hornfisk hører helt sikkert ikke efter, for det andet er det faktisk en smuk fisk (se foto) og for det tredje, så har hornfisken været fødselshjælper for mange lystfiskere. Tænk på alle de knægte, der har fået lyst til fiskeri, fordi fisken har været nem at fange fra moler, høfder og strand. Betragt den som et festligt indslag i fiskeriet. Der er andet end laks og præmier, der tæller. Steelhead for eksempel. Mvh Poul Postmaster

 

 

Bh laks. - Lod 412

D. 24/5-13
Hejsa. Skulle lige prøve Løkken før det hele bliver afgjort. Afgang kl 05.30. Mod silderyggen.
Grejerne i vandet og efter en halv times trolling var der hug. Det er ikke vinder fisken men det var en ny bådrekord. 13.3 kg vejer den.
Fortsat knæk og bræk. Vi ses på verona imorgen. Rudi

onsdag den 22. maj 2013

Bornholmerlaks 20-05-13 - lod 411

Hejsa. 
En tur sydpå som mange andre. Fik denne fine laks på 4,7 kg. 
Hilsen Erling Vipsen67

tirsdag den 21. maj 2013

Blogfisk 20/5- lod 409 & 410

Hej alle
Snakkede med Jan K. i telefonen, flere af de andre var sejlet på den anden side af Dueodde, så det ville jeg også prøve. Inden jeg nåede ud til de andre fik jeg massiv lodning, der var kun 31 meter dybt, men det skulle prøves, det gik rigtig fint, jeg blev i det område resten af dagen, fik tre fisk i 80 fod. 2,7 kg 4,4 kg og 8,4kg. (To til Bloggen)
Så slap heldet op, fik hug på den ene sideplaner, den sprintede ud i 970 fod, efter at have kæmpet med den i over en time, og den havde trukket båden baglæns, med 0,2 mils fart, fik jeg den ind på 25 fods afstand og kunne se noget stort blankt under mig, smæld sagde det, linen sprang midt på stangen, på dette tidspunkt havde jeg ikke så meget pres på den som jeg tidligere havde haft, ingen fejl på stangøjer, blot manglende held, men der er nu også en vis charme ved at man ikke vinde hver gang. Øv Øv ØV. J
Knæk og bræk.
Vh. Peter Kromand Larsen

Lod 408

19 maj årets mindste laks ??? 2,4 kg.
Per Nielsen
GADDIS

mandag den 20. maj 2013

Lod 407 - Check Point Marine-laks

PÅ EVENTYR FRU MADSEN I JAGTEN PÅ DEN STORE LAKS.

Afgang Nexø pinselørdag kl. 02.00 - kurs 355 grader 49 mile. Var fremme på fiskepladsen 6.30 og begyndte at fiske. Efter en halv time fik jeg et hug i 40 fod - det var en på 4 kg. Der var koldt vand så jeg satte kursen på SV, til en anden position som jeg havde fået. Vandet blev varmere derhen ad, men der skete ikke noget ved positionen, så jeg fortsatte på SV. 4 mile derfra fik jeg et hug i 70 fod - det var en på 11 kg. Fik sat ud igen - fortsatte på SV og en halv mile derfra kom der et hug i 70 fod - det var  en på 10 kg. Jeg fik sat grej, gik rundt og sejlede tilbage til positionen, men der sket ingenting. Rundt på SV igen - efter en mile kom der et hug i 70 fod - det var en på 12 kg. Fik sat grejet igen på SV, nu var det begyndt at friske 8-13 sek. Jeg fortsatte langs 40m kanten mod Simris - der skete ikke mere nu, og klokken var efterhånden blevet 17, så jeg hev op og satte kurs mod Allinge.
På kajen blev jeg mødt af min kone og svigerdatter - klokken var nu omkring 19.30 og vi gik ud og fik en god middag. Vi spiste på restaurant Marco Polo og det kan varmt anbefales. Efter god mad og drikke var det til køjs tid - uret var sat til kl 02.00 og det var afgang kl. 03.00.
Kurs 11 grader 35 mile tilbage til det sted hvor jeg fik de store om lørdagen. Satte ud ½ mile før positionen og efter en ½ time kom der et hug på sideplander - det var en på 11 kg. Drejede op på Ø/NØ på strømmen og gik op mod positionen, og der kom igen et hug på sideplander - en på 12 kg. Drejede rundt og gik tilbage med strømmen, men der skete ingenting. Kunne se fiskene på loddet. Gik tilbage til startpositionen og gik tilbage mod strømmen igen. Fik igen et hug på sideplander - en på 10 kg. Jeg fortsatte lidt op mod strømmen da jeg fik et hug igen - igen på sideplander. Denne gang en på 10 kg. Drejede rundt og gik med strømmen, tilbage til startpositionen - da jeg tænkte at med så mange store fisk, må den helt store også være her.:-)
Kom tilbage til startpositionen, rundt med Fru Madsen mod strømmen og fik et hug på sideplander - en på 13 kg. Fortsatte mod strømmen og gik ud for at skifte til et numalet blink på den ene sideplander, da der kom et hug på den yderste sideplander i styrbord side, som tog 800 fod i første hug. Jeg gik igang med at bjærge røvhalerne og dipsy, svingede båden rundt så jeg gik med søen, slog skrue og autopilot fra og så var det tid til at figte fisk. Kunne godt mærke det var en god fisk. Da fanden tog ved den og den gik fra den ene side til den anden og gik udenom den yderste sideplander i bagbords side, så jeg måtte have stangen rundt om de 3 stænger med sideplander i bagbord side. Nu var den foran sideplanderne i bagbords side - jeg fik den ind til den var 100 fod fra båden, da den kom op og jeg så  ryggen af den, og der fik jeg store øjne - 15+.......Da den løb 300 fod igen. Jeg tænkte den skulle bare i båden - jeg fik den ind til båden og nu var det tid for at få den i kejsen. Fik den op på dækket - kiggede på den, vejede den til 17+ og tænkte BINGO.
Gik nu igang med at bjærge grej og nu var det kurs mod Tejn, så jeg kunne få den på Bills vægt. Bill havde ikke selv tid men sendte Jan og hans kone ned med vægten - fik den vejet og den viste 17,16 kg.
Nu var det tid til en velfortjent øl på kajen - hvorefter turen gik hjem til Nexø til min meget tålmodige kone.

Knæk og bræk team Fru Madsen - Gnom.

Nexø d. 19. maj. Lod 406

Nexø d. 19. maj. Jeg var en tur syd på sammen med min bror for at fange nogle madfisk, det blev ikke til så mange men lidt har også ret, jeg fik en på 4,5 kg. så flaggen ku komma op ;-) Kim "ROLIGNU"

Gode laks- lod 404 & 405

Søndag den 19. maj: Endelig et par gode laks på hhv. 10,34 og 15,18 kg, som jeg selv har fanget og selv må beholde.  
Per Sjøstrøm
 

søndag den 19. maj 2013

bornholmerlaksen-lod 403

19/5-2013.Fin fisk på 3,5kg. Hilsen Jogvan.S.Frederiksen

Afslutning Bornholmerlaksen

Som det fremgår af kalenderen på hjemmesiden og af reglerne for Bornholmerlaksen, så er der afslutning på Verona i Sandvig lørdag den 25. maj kl. 16.
Sidste frist for tilmelding af laks til konkurrencen er samme dag kl. 12, hvor tildeling af lodnumre på bloggen ophører.
Udover uddeling af præmier, så har klubben sat gang i grillen og åbnet for ølkasserne. Vi ses. /Bestyrelsen
 

lørdag den 18. maj 2013

Bornholmerlaks. 14-05-13-lod 402

Hejsa ;-) 
Var en tur sydpå og fik denne laks på 3,6 kg. 
Hilsen Erling
Vipsen67

mandag den 13. maj 2013

Blogfisk Søndag d. 12.05.2013- lod 401


 
Hej Alle
4 skønne dage på havet med meget stille vejr (måske for stille…?) blev det til i denne omgang. Solen kunne vi dog nyde, da der ikke var meget gang i laksene under vores båd. Skønt var det dog alligevel derude.
Torsdag blev det til en fin laks, men både fredag og lørdag var bum-dagen, hvor det eneste der kom op i båden var en rød ballon, plastikposer og en stump gammelt garn, alt imens sælerne skulede til os i behørig afstand. Utroligt hvad der flyder rundt derude, hørte endda Jan K. berette om en portlåge med "Z" og det hele…. Trist er det at så mange bruger vores unikke fiskevand som losseplads.
Søndag skulle far og jeg så dog alligevel prøve lykken en sidste gang, for det kunne jo være… Sejlede ud over Lerhagen før vi drejede ned mod Sukkertoppen. Det forlød på snakken over vhfén at laksene bed forsigtigt, da flere havde haft hug, men mistet fiskene igen. Downriggeren stod på 90 fod, med 25 fod imellem de 3 liner monteret med små 4" blink da jeg tænkte at de små lette blink kunne ha en lidt mere frisk og fristende gang i vandet.
Ca. 1 mil nord-øst fra Sukkertoppen begyndte den øverste stang på riggen at dirre. Stangspidsen rettede sig ud og en åbenlys god fisk brød overfladen 30 meter skråt bag båden midt imellem linerne på styrbords planerboard. Fisken gik herefter til bagbord og sprang flere gange ud af vandet – et smukt syn! Grejet på riggen blev hurtigt samlet og en forholdsvis kort fight, med 2 mindre udløb, kunne begynde. Landingen blev lidt hektisk da de inderste liner og blink fra begge planerboards fulgte med fisken ind.  Fisken kom dog i båden og kunne vejes til 13 kg hvilket er ny PR.  

Super afslutning på denne omgang af Bornholmerlaksen for mit vedkommende, da jeg ikke får tid til flere havdage i denne omgang. Se frem til en ny udgave af BH-laksen til efteråret, på trods af eventuelle restriktioner. Spændende bliver det at se hvad det ender med. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle derude på vandet, over vhfén, i havnen og klubben generelt for en sjov og spændende konkurrence.

Knæk og bræk til alle.

Ses derude.

Martin R-N   

Lod 400

Nexø d. 13. maj her er kæmpe laksen på 3.7 kg. Var en tur syd på knækket en stangspids mistet en sideplaner og et blink, mistet to fine små spisefisk og havde en stor da jeg skulle undgå at blive sejlet ned af en slæbebåd, nu er jeg på vej hjemover;-) men hva ellers går det fint. Kim "ROLIGNU"
Kim "ROLIGNU"

søndag den 12. maj 2013

Blogfisk 10/5 - lod 398 & 399

Hej alle
Var en tur på havet fredag, det gav to fine fisk på sideplaneren, de vejede 3,8 og 4,7 kg.den ene gik på ”Krummeluren” , det er nogle gange siden jeg har brugt den, godt den kom frem igen.
Hurra for hjemmelavet grej der virker. J
Knæk og bræk. Vh. Peter Kromand Larsen

Lod 396 & 397

D12/5 13
Blogfisk En fin tur ned og lege Med anders og martin
Gav disse 2 fine Små laks på 4.5 og 3.5 kg Missede en og fik en mere
Til sidst dejlig dag i blandt Venner med samme hobby
Mvh jan kolmetz

Lod 394 & 395

Søndag 12 maj blev en rigtig god dag hvor vi var heldige at finde laksene allerede fra morgenen. De her to blev mine de største på 8,5 og 5kg
Mange lakse hilsner Martin Hansen

lørdag den 11. maj 2013

bornholmerlaksen - lod 392 & 393

11/5-2013.To fine fisk på 11 og 15kg.Hilsen Jogvan.S.Frederiksen

God dag på havet - lod 391

I dag 11 maj sejlede jeg en tur ud til 13eren, og da det ikke gav pote,kun et par hornfisk,skiftede jeg taktik og opsøgte mit favorit område ved elveren. Det gav denne flottte fisk på 6,7 kg på en sideplanner.Den løb 600 fod ud og jeg havde en god lille fight med den.Efter landingen af denne, sejlede jeg hjem,for at nyde lørdag aften.

Mange lakse hilsener fra
Jan Brochmann.  

D11/5 13 Lod 390

D11/5 13 Blog fisk/ bh Tog en tur synder på
Fik denne fine laks på 5.5 kg på sideplaner
Den havde storhedsvanvid Den løb som sindsyg
Mvh jan kohlmetz Knæk og bræk

fredag den 10. maj 2013

Bh laks 10/5 - lod 389


Hej tog en lille eftermiddags tur til lerhagen og fik fisket en times tid hugget kom på den inderste paravan med kopper blink en god fight en på 7kg Mvh Karsten Andreasen team "Dresen" knæk og bræk

blog fisk Lod 387 & 388

 
Torsdag d. 10/05    
Halløj derude.
Jogvan og jeg tog en tur nordvest på torsdag morgen,(ikke så langt fra hvor Leonoar flyver forbi) 
for at prøve Lakselykken, nu skulle Ib/Tutte  indhentes.
jeg startede dagen med at smide en stor fisk, ca. 1 time senere
var der pludselig hæng på bb. rig. Det knagede og bragede, jeg fik stoppet op,
men for sent. Fik dog bjerget de fleste grejer, men vireren sprang, og væk var loddet
Resten af dagen var så med en downrigger.
Det endte alligevel som en ok dag.
1 stk. i overfladen på ca. 9 kg. hugget var på en Niels M. kobber
1 stk. i ca 35 fod på riggen ca. 6 kg. og den huggede på sølvblank Break point
 knæk og bræk derude
 
VH. Tommy Larsen
 
 

Første Laks i Båden.


Jeg vil Tilegne den første Laks i egen båd til BTK, Bill for den dejlige modtagelse i November og intro til BTK, Murebaljen og Kim  , Ulrik, Teddy, Jan komnitz, jam alle fra klubben for motiverende timer på havet og øjeblikke hvor min Laksefeber er blevet noget bedre tunet ind. Min Kæreste Christina og jeg skulle blot en tur på havet for at nyde lidt havblik , hjemmebag og en go kaffe her til formiddag. Da båden lige mangler og få sat ledninger til Downriggerne havde jeg blot sat en Sideplaner i begge sider og en Deepseadiver da laksen huggede på siden. Havde nær fået hjemmebagen galt i halsen. Christina udbrød mindst to gange hold kæft en stor laks og pas nu på mm og var lidt panisk. :-) . Så nu er hun også godt Hook på at lære det. Godt 9.0 kg. Endnu engang tak til alle involverede.  

                                                                                                                                   Kærlig hilsen Johnny. 

Lod 386

Hej alle sammen.  
Så var den gamle heldig igen. Hermed resultatet af dagens (dato???)tur op og ned ad Lerhagen. En dejlig laks på 6 kg. Taget i overfladen på sideplaner. Den bed på en af Martins Amerikanske fluer fisket efter et blink der fungerede som flasher. Det var et eksperiment der lykkedes, hvilket jo altid er sjovt. 
Knæk og bræk Team Nielsen.
Finn

Lod 384 & 385

En lille eftermiddagstur (Dato???)gav de her 2 laks 4 og 6,2 kg
Per Nielsen GADDIS

torsdag den 9. maj 2013

bornholmerlaksen-lod 382 & 383

9/5-2013.To fine fisk på 3 og 9kg.Hilsen Jogvan.S.Frederiksen

Bh laks 9/5 - lod 381

Hej
Den største tog til sidst - vi skulle have sat igen men havde lovet familien at være hjemme tidligt Kristi Himmelfarts dag. Ellers tror jeg den store var kommet, de voksede jævnt over middag…
Den tog Niels Master (Sølv, malet i klovn på den ene side) på paravane. Den vejede 11 kg og gav en rigtig herlig fight med mange udløb og var rundt om båden flere gange, så godt vi havde taget riggen.  
John Eriksen
"Titro"