tirsdag den 15. marts 2011

Referat fra Generalforsamling i Bornholms Trollingklub 8. marts 2011.

Referat af generalforsamling

(referent: Mikkel Stenbæk)

Årsballe d. 8/3 2011

 

 

Bornholms Trolling Klub, generalforsamling 8.marts 2011.

 

Velkomst v/ Anders Schou Jensen.

 

§1 Dirigent:

Hasse Reinewald blev valgt til dirigent, konstaterede at GF var lovligt varslet, og gav ordet til formanden.

 

§2 Beretning

v/ Anders S.J.

-          der var enkelte kommentarer til uddybning.

-          beretning godkendt.

 

§3 Fremlæggelse af regnskab

v/ Per Sjøstrøm.

-          enkelte spørgsmål vedr. annonceindtægter og ’husstandsmedlem’ blev besvaret uddybende.

-          regnskab godkendt

 

§4 Budget.

v/ Per S.

-          ’Ligesom vi plejer’ blev foreslået og godkendt. Dirigenten bemærkede dog at §4 bør overholdes fremover.

-          Det anføres dog at Simon har en ’køreplan’(budget) for 2011

 

§5 Kontingent

v/ Anders Schou Jensen.

-          Anders bad om forsamlingens tilladelse til at ’kæde’ §5 og §6 sammen. –godkendt af forsamlingen.

 

§6 Indkomne forslag.

-          Simon forlagde sit forslag til forhøjelse af kontingent med baggrund i hans budget for 2011, hvori der blev lagt vægt på det høje aktivitetsniveau der har været i den sidste periode.

-          Bill R. Hansen ville gerne vide om lokale fiskere stadig betalte et bidrag til en ’lakse-fond’, det kunne Per S afkræfte.

-          Anders SJ spurgte forsamlingen om en kontingentstigning kunne accepteres?

-          Teddy Attle bemærkede at det ville være ’billigt’ med en stigning på 50,-

-          Søren Blik ville gerne vide om kontingentet var for et år ad gangenhvilket blev bekræftet.

-          Anders SJ uddybede hvorfor det kunne være nødvendigt med en stigning på kontingentet.

-          Erik Nielsen foreslog at skære lidt ned på aktiviteterne.

-          Der efterspørges en ’rød tråd’ på klubaftenerne hvor Simon uddybede at: grejbytte, svømmehal, elektronik-aften, julehygge som eksempler på aktiviteter der allerede er foregået.

-          Bestyrelsen foreslår en stigning på kr. 50,- så grundkontingentet er kr. 350,- (kr.425,- incl. Blad) Hasse Reinewald konstaterer at deltagerne beslutter en stigning i kontingentet på 50,-

 

§7 Valg til bestyrelse.

 

-          Formand Anders Schou Jensen er ikke på valg.

-          Næstformand Mikkel Stenbæk ønsker at træde ud af bestyrelsen, Simon Damkilde Christensen vælges som ny næstformand.

-          Kasserer Per Sjøstrøm afgår som kasserer, Bill R Hansen vælges som ny kasserer.

-          Bestyrelsesmedlem Lejf Pedersen er ikke på valg.

-          Bestyrelsesmedlem Tim Sommer træder ud af bestyrelsen, Per Sjøstrøm vælges som bestyrelsesmedlem.

 

Følgende blev valgt som bestyrelsessuppleanter;

-          Martin Hansen

-          Povl Stadler

-          Teddy Attle

Til erstatning for Mads Ørum og Flemming Snowman som træder ud af bestyrelsen.

 

§8 Revisor

-          Carsten Grønning genvalgt

-          Kim Svendsen vælges til ny revisor i stedet for Jan Hammer Fussing som træder ud.

 

§9 EVT

-          Per Sjøstrøm orienterede om status på lakseudsætningerne

 

1.      der afholdes møde med ministeren herom d. 24/3

2.      ’laksefonden’ (1,- pr. laks) ønskes genoplivet via erhvervsfiskerne

3.      der lægges vægt på at udsætningerne bør være en varig begivenhed

4.      der ventes svar inden for en måneds tid

 

-          Jan Jørgensen orienterede om status på TMB2011:

-          Sidste tilmelding er d.10. april. Man prøver at skaffe flere tilmeldinger fra sjælland. Et tysk stævne kolliderer med TMB. En underholdene historie om nye cykelstier langs Tejn havn i forb. m. TMB ;-)

 

-          Erik Nielsen bemærkede at der havde været problemer med at modtage bladene fra SSK. Anders SJ og Mikkel Stenbæk forklarede proceduren, og bekræftede at der havde været lidt problemer, men at det skulle være løst nu.

 

-          Jan Kohlmetz foreslog at man fremstillede en ’trolling-håndbog’ som i korte træk beskriver hvordan trolling foregår. Denne folder kunne lægges ud i sejlklubber og havneforeninger til vejledning, i et forsøg på at skaffe flere medlemmer til klubben. Bestyrelsen vil tage emnet op.

 

-          Bill R. Hansen opfordrede til at man inviterer andre end medlemmer med ud og fiske.

 

-          Søren Blik efterspurgte mere og bedre information omkring arrangementer, hvortil Simon D. Christensen svarede at der primært kommunikeres via internettet.

 

-          En bedre kvittering for indmelding ønskes. Det foreslås at man modtager en egentlig velkomst ved indmelding. Bestyrelsen tager emnet op.

 

-          Ole Madsen synes at tilmeldingsfristen til GF har været for lang. Han mente at man var gået glip af nogle tilmeldinger på den konto. Simon D. C. forklarede hvorfor det forholdt sig sådan i år.

 

-          Anders Schou Jensen annoncerede spontan-konkurrence følgende weekend d. 12-13 marts.

 

-          Hasse Reinewald afsluttede GF med rund hånd og fine kommentarer.

 

Bestyrelsen takkede forsamlingen for god ro og orden, samt det fine fremmøde.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar