tirsdag den 17. november 2020

Klubaftener aflyst

Kære medlemmer

Vi vil ikke risikere noget mht. covid-19/coronasmitte, så klubaftener i november og december er aflyst. Det er kedeligt, men nødvendigt. Om det er muligt at mødes i januar, vides selvsagt ikke, men yderligere besked fremsendes til den tid. På havet er der ikke så stor risiko for smitte, så Knæk & Bræk!

M.v.h. Bestyrelsen

mandag den 16. november 2020

Kulilte alarm

Hej
Har købt nogle kulilte alarmer så hvis der er nogen der vil købe en så har jeg på lager 🧐

Med venlig hilsen 
Bill Hansen

onsdag den 11. november 2020

Lod 6 - Bh.laksen

Hej med jer.
11.11.20
Så blev det endelig tid til at laksene kom til mine blink 😀 
Turen gik østerud fra morgenstunden og inden kl. 10.30 havde jeg 2 stk ombord og mistede en genstridig fisk på snigeren med en nils master.
Begge de to andre tog på anders den stive i 120 fod og var som støbt efter samme læst. 80 cm og små 5 kg.
Gokkeren gik itu så de blev nakket med en flaske doktor nielsen.....utroligt hvad bitter kan bruges til 😂
Mvh
Peter CHARVIL
I

mandag den 9. november 2020

Tak til medlemmer og sponsor

Endelig kom der en stille dag hvor en spontankonkurrence kunne gennemføres, her i det meget blæsende efterår. Så vi fik lavet reglerne så vi kunne overholde de krav der er, her i de specielle coronatider. Så tusind tak til jer medlemmer som var med i dysten, samt vores sponsor i konkurrencen Check Point Marina. Jeg vil anslå at der var over 30 både med ude for at finde laksene og det viste sig som forventet at laksene bed på grejerne nord og øst for Bornholm. Ikke mange laks men klart bevis på at de nærmer sig øen J. Som det ses på billedet var det flot vejr derude.

BTK bestyrelsen

søndag den 8. november 2020

Succes i spontankonkurrencen

Det flotte fiskevejr gav flotte fisk i søndagens PP-dyst:

 

Nr. 1  Lejf K. Pedersen, Titro - laks på 11,78 kg / længde 107

Nr. 2 Tommy Larsen, Kathrine – laks 8,84 kg / længde 100 cm

Nr. 3  Kim Christiansen, Murerbaljen – Laks 7,12 kg / længde 80 cm

Gavekort på hhv. 1000, 600 og 400 kr. afhenter vinderne selv hos Check Point Marine!

 

Derudover blev der fanget 3 laks af hhv. John Eriksen 4,39 kg / 80 cm  og 4 kg /75 cm, og Per Nielsen, Nexø 5,56 kg / 83 cm samt 2 meget flotte havørred af Kim Rønne-Nielsen ( Team Nielsen) og Jogvan Frederiksen, begge  fisk på godt 5 kg.

Tillykke til vindere og øvrige fangstmænd!

 

LOD 5

Hej venner 

Den blev ikke stor nok til præmiering i dagens konk., men

Var med til at give en god start på dagen/sæsonen

Den tog først i dobbelthugget på paravanen på en

30 gr Toby med vægt af kinkeplade foran. 

Fisken vejede 4,39 kg / længde 80 cm. 

Ps  Fik sidst på dagen yderligere en laks på 75 cm og ca 4 kg i 90 fod.

Vild krabat som sprang flere gange ud af vandet, men ind kom den.

 Så Laksene er kommet

 John eriksen

Titro

 

LOD 4

Hej til allle

 Så fik vi endeligt rigtigt flot vejr og sæsonen skudt i gang

Med en spontankonk 8.11. Sponseret af CHECK-POINT MARINE. 

Vi fiskede 10 mil nø af nexø ved pladenkanten og vi var heldige

Fra formiddagen. Fik dobetlthug på paravanerne i bb side,

Denne tog en klubblink fisket med 25 gram kinkeplade foran. 

Fisken vejede i havn 11,78 kg / længde 107 cm ( vægt kontrolleret af Jan Kohlmetz )

 Knæk og bræk fra

Lejf K. Pedersen

Titro

 

 

LOD 3


Halløj derude på havet det blå
Endelig på havet, & sikke et fint vejr. En fin fisk huggede i overfladen på gul lille Tobi. 
Leif Pedersen har vejt dem til 8,84kg & målt den til 100 cm
Knæk og bræk til jer alle 
Tommy Larsen 


Sendt fra min Galaxy

LOD 2



 

Så blev Laksesæsonen sparket igang.
Godt nok er laksen ikke så stor(5,56 og 83 cm)
Den huggede på snigeren
Men altid dejligt når der sker noget.
Med venlig hilsen
Per Nielsen

LOD 1

Laks på 7,12 kg 80 cm fanget ved spontankonkurrencen d. 8.11

fredag den 6. november 2020

Spontan laksedyst

Kære medlemmer

 

Ifølge prognoserne burde det være godt vejr på søndag, så vi afholder en  PP-dyst med præmier, men uden pølser og hver for sig på grund af covid-19 og forsamlingsrestriktionerne. Reglerne er enkle: Der er fri start fra selvvalgt havn søndag morgen, men evt. fangst skal være indvejet senest kl. 17. Hvis man vil have en chance for at få del i præmierne, som er sponseret af Check Point Marine, skal laksen vejes hos en vejemester på en af klubbens justerede vægte. Klubbens vejemestre og deres telefonnummer finder du på hjemmesiden her: https://bornholmstrollingklub.dk/bornholmerlaksen.html.

Hvis du ikke kan få fat i nærmeste vejemester, så tag kontakt til Lejf Pedersen, som er spontandystens tovholder. Umiddelbart efter vejning /klokken 17 skal fangstmanden ringe til Lejf og oplyse fiskens mål og vægt og navn på vejemester.

Du skal også sørge for et foto af dig selv og fisken og sende til bloggen med oplysning om vægt og længde, ligesom man skal ved tilmelding til Bornholmerlaksen. Man behøver ikke være tilmeldt Bornholmerlaksen for at deltage i denne søndagsdyst!

Der er 3 gavekort på hhv. 1000, 600 og 400 kr. for de tre største laks, og vinderne, der får besked via blog og mail/telefon afhenter selv præmien hos Check Point Marine i Nexø.

Mvh Bestyrelsen

 

mandag den 26. oktober 2020

Svømning

Til jeres orientering med ændring. 
Har vi nu fået tid sammen TIf på mandag d. 2.11.20  fra kl 19 -20  til vi slutter i foråret.
Restriktioner er følgende : bær mundbind til i er klar til at gå  vandet derefter brus og div. Tag mundbind  når vi tager tøj på igen 🌊

Med venlig hilsen / Kind regards
Birgitte & Bill Hansen

fredag den 23. oktober 2020

Mere aflysning

Kære medlemmer

Det går ikke ligefrem godt med gennemførelse af vores arrangementer – Chr. Ø-turen røg direkte i vasken i to omgange pga. kuling, og nu ryger første klubaften samme vej pga. covid-19 og genindførelse af forsamlingsrestriktion på max 10 pers. Vi havde som det fremgår af aktivitetskalenderen løjer på programmet: Klubaften - Fiskeri med løjer. Hvordan og hvor meget skal løjen bukkes? Evt. grejbytte.

Det må så vente til bedre tider. Mvh Bestyrelsen

torsdag den 15. oktober 2020

Helt aflyst!

’Åh, det var en skam’, lyder omkvædet i en burlesk vise om svig og ulykkelig kærlighed, og det omkvæd kan vi så i BTK synge med på, hvad årets Chr.Ø-tur angår, Den er nemlig helt og aldeles aflyst. Præmierne gemmes til en spontan konkurrence, når vejret viser sig fra en bedre side.

Mvh Bestyrelsen

torsdag den 8. oktober 2020

Aflysning

Aflysning af CHR.Ø-tur i denne weekend. Vi prøver igen med samme program og til samme pris i næste weekend. Det kræver ny tilmelding! Og stadigvæk til kasserer på kas@bornholmstrollingklub.dk.

Mvh Bestyrelsen

 

 

 

lørdag den 3. oktober 2020

CHR.Ø

Kære medlemmer

Chr. Ø-Turen er som tidligere meddelt planlagt til den 10./11. okt., men bestyrelsen overvejer i tilfælde af dårligt vejr fredag (som det ser ud nu) at skubbe arrangementet en dag, så det måske bliver lørdag-søndag i stedet for fredag-lørdag. Det har vi jo gjort ved tidligere lejlighed. Senest torsdag den 9. melder bestyrelsen ud på bloggen og på mail, hvorvidt turen gennemføres, skubbes eller aflyses

 

Alternativ weekend er stadig den 16./17. okt. Arrangementet er som sædvanlig med middag på kroen, morgenmad og fiskedyst , og det koster 100,- som skal betales på øen. Ikke medlemmer 450,-.

Bornholmerlaksen 2020/2021 starter 10. okt. under alle omstændigheder. Pris 300,- som sædvanlig indbetalt senest 3 dage før., hvis man vil være med fra start. Husk at læse reglerne på http://bornholmstrollingklub.blogspot.com/p/regler-tilmelding-bornholmerlaksen.html.

 

Tilmelding til Chr.Ø skal ske på mail til kassereren – ikke til Postmaster!  Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 6. oktober!

M.v.h. Bestyrelsen

 

 

lørdag den 12. september 2020

Baronens tur til Skagen.

Vi havde igen i år en god tur til Skagen efter blåfinnet tun. Der blev ikke så mange fiskedage p.g.a. vejret, men det lykkedes os dog, at fange en enkelt tun. Den spyttede dog krogen ud, inden den kunne leveres til mærkebåden.
Vanen tro lavede vore gast, Claus Bo en film om vores tur. Du kan få lidt stemning fra Skagenfiskeriet ved at klikke på linket.

God fornøjelse og knæk og bræk - 
Marianne og Søren


fredag den 11. september 2020

Svømning

Tilbud til alle vores medlemmer er start på svømning i Gudhjem svømmehal fredag d. 25 sept. kl 18 - 19 i år 20 og i år 21 fra kl 19 - 20
Husk der er visse forhold vi skal og må over holde 🌊


torsdag den 10. september 2020

Lidt info:

Kære medlemmer

 

Bornholmerlaksen

Bornholmerlaksen 2020/2021 starter 10. okt. Afslutning den 15. maj 2021. Sted meldes ud senere, men måske Trollinghytten. Pris 300,- som sædvanlig indbetalt senest 3 dage før den 10. okt., hvis man vil være med fra start. Husk at læse reglerne på http://bornholmstrollingklub.blogspot.com/p/regler-tilmelding-bornholmerlaksen.html.

 

Chr. Ø

Turen foregår 10./11. okt.  alternativ weekend den 16./17. okt. Arrangementet er som sædvanlig med middag på kroen fredag aften, morgenmad og fiskedyst lørdag, og det koster 100,- som skal betales på øen. Ikke medlemmer 450,-.

 

Klubaftener mm

Datoer er lagt på Aktivitetskalenderen på hjemmesiden, https://www.bornholmstrollingklub.dk/aktivitetskalender.html- dog uden ret meget indhold lige p.t. Forslag til arrangementer modtages gerne!

 

Svømning

Svømning i Gudhjem Svømmehal er flyttet til fredag – her resten af 2020 kl.  18 – 19, men i 2021 kl. 19 – 20.

 

Generalforsamling

Bestyrelsen har pga. coronasituationen og evt. kommende restriktioner besluttet, at generalforsamlingen ikke afholdes her i efteråret, men udskydes til næste ordinære generalforsamling, så vi ikke en gang til skal booke middag og lokaler for derefter at blive nødt til at aflyse. Beretning og Regnskab er udsendt til alle.

 

                                                                                                                                                 M.v.h. Bestyrelsen

 

lørdag den 5. september 2020

Tun



Vi havde afsat 17 dage til tunfiskeriet ved Skagen, men på grund af blæst og motorproblemer på mærkebåden blev det kun til 4 hele og 2 halve fiskedage. Alle deltagende klubmedlemmer var i nærkontakt med tun i kortere eller længere tid, men kun Per fik 'indvejet' / mærket fisk – to styk med den største på 268 cm og ca. 300 kilo!

onsdag den 15. juli 2020

Makrelguf...


To gode nyheder. Vores barnebarn har mistet sin første rokketand, og vi fangede 14 makreller ud for lillefyr på Hammeren idag.

Knæk og bræk Marianne og Søren




søndag den 5. juli 2020

Nexø d. 5. Juli


Så er der et sommer tjek til på redningsvestene. Nu skal de ligge et par dage så skulle alt være ok. 
Sommer hilsen fra
Kim ROLIGNU


lørdag den 27. juni 2020

Lodtrækning Bornholmerlaksen

Præmietagere 2019-20

Top 3

Præmietager

Vinderfisk

Præmie/Sponsor

1

Mick Kirk

18,32

Garmin GPSMAP 8410xsv fra GARMIN og Check Point Marine

2

Kim Christiansen

17,22

Tøm Butikken 10.000 kr. – Butik Maritim

3

Tommy Larsen

16,50

Gavekort 5.000 kr. og Ocean Signal rescueME DC Marine Consult

Lod

Præmietager

Præmie

Sponsor

1

John Eriksen

Gavekort 2.000 kr. + 4 Toby blink

Jagt&Fiskerimagasinet

2

Peter Pedersen

Gavekort 750 kr.

Øens Marine Center

3

Steen Petersen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

4

Poul Stadler

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

5

Kenny Olsen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

6

Lejf Pedersen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

7

Erling Viborg

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

8

Kim Nielsen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

9

Mick Kirk

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

10

Per Nielsen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

11

Frederik Ipsen

Gavekort 750 -

Øens Marine Center

12

Ole Madsen

Redningsvest

Klubben/Flådeservice

13

Jogvan Frederiksen

Redningsvest

Klubben/Flådeservice

14

Søren Dalberg

5 kg skalrejer

Ocean Prawns

15

Marianne Pyta

5 kg skalrejer

Ocean Prawns

16

Per Lindgren

5 kg skalrejer

Ocean Prawns

17

Anders S Jensen

Topnøglesæt

Bornholms Elektromotor

18

Jens Ipsen

Topnøglesæt

Bornholms Elektromotor

19

Simon Damkilde

5 blink

Danish Lure

20

Kim Rønne-Nielsen

5 blink

Danish Lure

21

Marianne Dalberg

5 blink

Danish Lure

22

John Jarnskor

5 blink

Danish Lure

23

Peter Sørensen

5 blink

Danish Lure

24

Jens Jensen

Elektronisk kort

Fiskekortet.dk

25

Benny Marker

5 l Motorolie

Brdr. Madsen Motor

26

Brian Kure

5 l Motorolie

Brdr. Madsen Motor

27

Uffe Hansen

Odeo Distress LED Flare

DC Marine Consult

28

Tommy Larsen

Hævert

DC Marine Consult

29

Holger Jespersen

Trøje

Clearwater Canada/Ocean Prawns

30

Finn Rønne-Nielsen

Trøstpræmie

Klubben

 

Der var 25 af dem, der havde tilmeldt fisk til stede ved lodtrækningsarrangementet og alle vandt en præmie. Det gjorde en del af dem, der var forhindrede også, idet der undtagelsesvis var givet mulighed for stedfortræder, fordi seancen var flyttet fra den oprindelige dato. Vi havde fået i alt 33 præmier - 1000 tak til de gavmilde sponsorer!

 

Alle der deltog i afslutningen fik grillpølser med tilbehør, som var sponseret af Daglig Brugsen Tejn, og man kunne skylle ned med øl og vand sponseret af Super Brugsen Allinge. Stor tak til begge!

 

 

tirsdag den 23. juni 2020

Lodtrækningspræmier Bornholmerlaksen 2019/2020 i Bill's hytte

Som skrevet har vi endelig mulighed for at få uddelt de rigtig mange flotte lodtrækningspræmier her i Bornholmerlaksen 2019/2020, så du har en stor chance for at få en præmie med hjem hvis du har en laks med i konkurrencen. Så mød op i Bills hytte kl. 16.00 på lørdag den 27.

Som du måske har opdaget har vi i bestyrelsen undtagelsesvis, på grund af corona problematikken, tilladt at man kan få sin præmie vi en stedfortræder.

Har du i øvrigt et DTU skema med nogen af dine fangster eller skælprøver liggende, så tag dem med til mig så jeg kan få dem videre til DTU.

Tak for hjælpen.

 

Mvh

Anders

 

mandag den 22. juni 2020

Kun Bornholmerlaksen

Kære medlemmer

Enden på historien om den store tredobbelte fest den 27. juni er, at der ikke bliver nogen stor festlig sammenkomst for alle i klubben .

Generalforsamling og sommerfest udskydes indtil videre og afholdes formentlig i det tidlige efterår. Besked herom udsendes efter sommerferien.

 

Vedr. lodtrækningspræmier i Bornholmerlaksen, så foregår det på lørdag den 27. juni kl. 16, hvor kun dem, der er tilmeldt konkurrencen må dukke op. Hvis man er forhindret i at deltage i lodtrækningsseancen, men gerne vil vinde en præmie, så skal man selv aftale med en stedfortræder, der kan/må modtage eventuel gevinst.

Der serveres som sædvanlig pølser og  øl/vand.

Mvh Bestyrelsen

fredag den 19. juni 2020

Den Søfarendes Dag d. 25/6-2020

Jeg er selv Sømand og har været berørt af Covid perioden med en lang udmønstring. Nu er jeg på vej hjem. Der sidder mange tilbage derude og venter på deres hjemrejse. D. 25 Juni er det den Søfarende Dag og det skal hyldes med opmærksomhed til Søfolkene med -20% på alle lagervarer i Marineklubben hos DC Marine Consult. Håber at se så mange som muligt og gerne en masse søfolk som på den ene eller anden måde har været berørt af Covid perioden. Vi Ses i Ll. Tværstræde 3, 3700 Rønne fra kl. 10.00 - 12.00 PS. Der vil være noget til ganen for Søfolk & Landkrabber  
Vi Ses
Mvh Simon

tirsdag den 16. juni 2020

Fundet



Sendt fra min iPhone

onsdag den 10. juni 2020

Kun afslutning?

X ved lørdag den 27. juni kl. 14 og ved Trollinghytten i Sandkås gælder stadigvæk, men måske bliver det kun for deltagerne i Bornholmerlaksen, hvor deltagerantallet med sikkerhed kan holdes under 50. Det kniber det med både vedr. Generalforsamling, hvor alle 100 medlemmer i teorien kan dukke op, og ved ’sommerfesten’ er der jo tradition for at pårørende kan deltage, så der også her er risiko for mere end 50 personer. Mail og blogindlæg med endelig besked udsendes mandag den 22. juni.

Bestyrelsen

 

 

 

 

Generalforsamling mm

Til BTK-medlemmer
Sæt et stort X ved lørdag den 27. juni kl. 14 og ved Trollinghytten i Sandkås!
Bestyrelsen forventer, at det bliver festligt, folkeligt og fornøjeligt med hele tre ting på én gang: Generalforsamling 2020, Bornholmerlaksens afslutning og sommerfest – hvis det går som vi p.t. planlægger:

8. juni blev forsamlingsforbuddet delvis ophævet, så vi kan samles 50 personer, hvorfor vi gennemfører to aflyste begivenheder: Generalforsamling 2020 og Afslutning på Bornholmerlaksen med lodtrækning om præmier blandt tilstedeværende, tilmeldte ’fisk’.  Dagsorden til generalforsamling er udsendt tidligere.
Bagefter kaster vi os ud i kulinariske oplevelser mm.

Ændringer kan endnu forekomme, men reservér tid og sted! 


Bestyrelsen




søndag den 17. maj 2020

Tak til alle sponsorer m.fl. som støtter BTK

Her er et billede mere at de tre storfangere i Bornholmerlaksen 2019/2020, hvor også en banner fra Tryg er med på billedet, da de også støtter klubben ved at tilbyde fornuftige forsikringspriser. Alle som har sponseret præmier til vores Bornholmerlaks konkurrence skal have en stor tak for jeres støtte og kan ses på http://bornholmstrollingklub.blogspot.com/p/prmier-bornholmerlaksen-20122013.html
Med venlig knæk og bræk hilsen
Bestyrelsen

lørdag den 16. maj 2020

Tillykke til 'vinderfiskene'

Så blev der afholdt en lille 10-personers komsammen i Trollinghytten, så de tre hovedpræmier kunne uddeles til de tre flotte vinderfisk: Fra Check Point Marine & Garmin et GPSMAP 8410xsv til Mick Kirks på 18, 32 kg, Butik Maritim gavekort på 10.000 kr. til Kim Christiansens på 17,22 kg og Ocean Signal rescueME samt gavekort på 5000 kr. til DC Marine Consult til Tommy Larsens på 16,50 kg.
Vinderfiskene kan ses i 'spalten' til højre: Top 3 i Bornholmerlaksen 2019/20

De øvrige flotte præmier trækkes der lod om blandt øvrige tilmeldte fisk senere hen, når covid-19 er faldet lidt til ro og forsamlingsforbuddet lempet.
Mvh Bestyrelsen


mandag den 11. maj 2020

Afslutning Bornholmerlaksen

Der er pga corona-restriktioner forsamlingsforbud for mere end 10 personer foreløbig indtil 8. juni, så det store afslutningsgilde kan vi ikke afholde samme dag, som konkurrencen slutter. Den 16. maj kl. 12 er seneste tilmeldingsfrist for laks til konkurrencen, og kl. 16 møder kun de tre ’vinderfisk’ op for at modtage deres præmie. Lodtrækning blandt tilmeldte fisk om de øvrige flotte præmier fra vores sponsorer vil finde sted efter 8. juni, når vi atter må mødes i større flok. Det bliver muligvis den 27. juni samtidig med ’sæsonafslutningen. Vi får se?!

M.v.h. Bestyrelsen

torsdag den 7. maj 2020

Lod 138 - 7. Maj blogfisk

Hej alle sammen
Havde besluttet at båden skulle sejles hjem fra hammerhavn idag og med vinden i r.... og grejerne sat gik det hjemover.
Intet andet end hornfisk afbrød den fredelige tur....ikke før jeg nærmede mig svaneke. Så udløste den midterste på styrbord rig. En løje var den blevet fristet af. Den gik dybt og viste sig ikke før efter 20 minutter helt inde ved båden.
Den kom i nettet i første forsøg og målte 89 cm og anslået vægt omkring 9 kg.
Dejlig fed fisk der har mæsket sig i brisling.
Beklager den dårlige selfie...men det er sgu svært at tage gode billeder derude og alene ombord...
Peter "charvil"

søndag den 3. maj 2020

Lod 137 - Blogfisk 2. Maj

Hej derudâ,

Der er stadig laks på øst Bornholm. Vi satte grejerne ude på pladen og gik nord over i forsøget på at ramme en stor strejfer. Den ramte Olsen, til gengæld ramte vi en fin laks på 6,7 kg og 87 cm.  

hilsen
Frederik Ipsen
Team Lærken

lørdag den 2. maj 2020

Lod 136 - Fra 10+ til 10-

Når man har fisket laks siden 1990’erne, skulle man jo tro, at man sagtens kunne bedømme vægten på en laks, men den her snød mig. Jeg tror, at jeg ville have væddet en flaske whisky/rom/calvados eller andet godt på, at den var en 10-plusser, fordi den mindede mere om et fedt, overvægtigt hængebugsvin end en laksetorpedo. Den var så en 10-minusser i stedet: 9,9 kg og 93 cm! Typisk ’Mørrumslaks’ - kort og fed, hvilket skælprøven måske kan bekræfte. Den huggede 2. maj om formiddagen 1½ sømil vest for Kirkespiret over 45 meter vand i 50 fods dybde på ’formandens avancerede limklat med skæv snude og krigsmaling’ monteret efter en HotSpot-flasher. Mvh ’Postmand Poul’


Lod 135 - Blogfisk

2/5-2020 hej var nede ved brynekanten og fik en god fisk på 13kg og 105cm hilsen Jogvan 

Lod 134-Laks d 2 maj 2020

Hej

Vi tog på tur kl 06:00 fra Hasle og ud til fingeren, gik mod Vester og drejede imod nord. Vi så rigtig meget fødefisk men intet skete.. oppe ved nordvest passagen gil vi tilbage imod fingeren for at ende hjemme ved.. begyndte at tage stænger ind for at slutte dagen kl 13:30.. manglede 2 stanger og bum så røg den nederste stang og efter 30 min fight fil vi en 7 kg og 85 cm flot fisk ombord på Lillefod

Mvh Preben Finne
--
Med venlig hilsen/Best Regards Preben Finne

fredag den 1. maj 2020

Lod 133-1. Maj blogfisk

Dagen blev skudt igang kl. 05.30 fra hammerhavn. Vejret var ikke det bedste og udsigten sagde tiltagende over formiddagen.
Vi satte derfor grejet rimelig tæt under land og da vi skulle gå igang med sideplanerne udløste den underste i 110 fod. God start på dagen udløste en flot laks på 86 cm og 7.5 kg. Dejlig fed var den.
Sidenhen på dagen blev det kun til hornfisk.
Dejlig dag ombord i charvil.
Hilsen gert

onsdag den 29. april 2020

Lod 132- BH Laks

28.05.2020

Vejret var fantastisk med svag vid
Turen gik denne gang til området omkring Nordvestpassagen
Efter en lille times fiskeri lød der et vræl fra det ene hjul, fisken huggede i overfalden på planerborad
Efter en fantastisk fight kom fisken i båden, den var smeller fed 
101 cm og 13,5 kg
Igen var det Hybriden i oliven grøn med prikker som slog til. 
Mvh
Mick, Blue C

Lod 131-Nexø d. 26. april 2020


Sidste tur på havet i denne sæson da jeg skal have båden på land m.m.😕
Jeg sejlede ned til Slugten hvor der dagen før var lidt laks på vandring og lykken var med mig igen, det blev til en flot laks på 13,3 kg og 110 cm, den tog blinket på Snigeren, krogen sad i mundvigen så det gav en lang kamp inden den lå på dækket. 
Mvh Kim ROLIGNU 



tirsdag den 28. april 2020

Lod 130 - Blogfisk 28/4

Var igen en tur i østgraven og Eriks hul og fik denne fine Laks på 8kg 90cm lang taget på riggen med ismo og den var og fyldt med pingstakke og tobiser vh MICALIS Peter sørensen


Lod 129-Blogfisk 28.4

En god dag i det svenske.
En lille middagslur på dækket blev afbrudt af et hjul der løb...dejligt.
Denne tog en løje i 100 fod målte 95 cm og vejede ca. 10 kg.
Gert tog billedet af ekkoloddet lige før fisken huggede.
Dejligt at få luftet lakseflaget.
Peter "charvil"

Lod 128 - Bloglaks 28.4

Hej alle fiskevenner
Efter 5 bumture med udgangspunkt fra hammerhavn var det på tide at få støvet selvtilliden af i svensk farvand.
Et godt staldtip fra en garvet trollingmester viste sig at være rigtigt godt og sidst på formiddagen udløste den dybeste stang i 100 fod med en løje.
Denne flotte fisk målte 81 cm og vejede 7 kg.
En dejlig dag på havet med "charvil".
Hilsen gert

Lod 127- Laks d 28 april 2020

Så var der igen sølvtøj ombord på Lillefod
80 cm og 5 kg 
Taget på flasher og stive syd om fingeren, det var et dobbelt hug men den laks på sideplaner stod for længe da den fisk hej stod med på stangen bare ikke ville ind. Meen det kom den.. og efterfølgende mærkede jeg kun hornfisk 

Mvh Preben Finne 

Lillefod fra Hasle
--
Med venlig hilsen/Best Regards Preben Finne

Lod 126 - Laks og hornfisk vest for Arnager

Den 27. april var vejret stadig stille og solrigt så jeg kom hele 15 mil vest for Arnager før jeg endelig mødte en laks som tog en brisling bag en stor dodger i 110 fods dybde, 5 kg og 83 cm. Det var den eneste laks jeg fangede, men jeg fik flere fight med store hornfisk som er på vej ind i Østersøen, den største som i kan se på billedet vejede 1,1 kg og var 87 cm lang.  
Knæk og bræk Anders

Lod 125 - Bornholmer laksen

Hej 
Efter endnu en bom dag søndag, lykkedes det at lande denne fine fisk d. 27 april. 
4,5 kg og 79 cm 
Fanget på gummiløje i overfladen. 
Hilsen fra EMMA, Pyta


mandag den 27. april 2020

Lod 124 - Laks 27. april



Telegramstil: 83 cm/6,2 kg. Poul S
-Og så er det lod hjemme,
men man må godt give lidt mere information: Efter nogle bomdage skiftede jeg agn på alle mine 6 stænger.Ud med blink og ind med woblere, den Stive og et par løjer efter Salsa Flasher, og det hjalp altså - eller også var det bare som så meget andet i laksefiskeriet helt tilfældigt. Fisken huggede i 90 fod, hvor hornfiskene heldigvis sjældent okkuperer agnen. Område David Vest, NV-passagen, 11’eren mm. Velnæret fisk med klippet fedtfinne og maven fyldt med tobis, pindstakke, brisling, så den kunne med fordel have holdt sig fra min løje. Skælprøve afleveres naturligvis til formand Anders/ DTU Aqua.