mandag den 31. marts 2014

LÆS REGLERNE

Hvor svært kan det være? Åbenbart ikke let. Man kan både tage foto, veje og indsende til bloggen, men nogle overkommer ikke også at måle laksen!
Den 13. november blev der meddelt på bloggen:
Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at reglerne i Bornholmerlaksen kræver, at man opgiver fangstdato, mål og vægt på tilmeldte fisk! Der tildeles ingen lodder til mangelfulde indberetninger fra og med dags dato (13. november 2013). Postmesteren.
Bestyrelsen har på møde i dag givet undertegnede besked om, at reglerne skal følges, hvilket naturligvis efterkommes, så:
Siden ovennævnte meddelelse er x antal lodder sat i parentes og således ikke gyldige, før længde meddeles. Det kan gøres ved at skrive i kommentarfeltet i den pågældende indberetning. Kommentaren udgives ikke, men oplysningen påføres indberetningen.
Husk det nu.

Postmesteren, som stadigvæk gerne vil slippe for det her cirkus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar