mandag den 31. marts 2014

Et par lodder til BH laks..Lod 122 & 123

Marianne og jeg havde inviteret vores ven Carsten med ud at fiske den 30 03 14. Vi tog tidligt ud og prøvede nord for øen ved 11´eren og nordpå øst for Davids Banke. Det var jo en rigtig flot dag, og det blev til ialt 3 gode spisefisk på henholdsvis 3,2 kg./76 cm - 3,5 kg./77 cm - 3,8 kg./78 cm samt en pæn fiks på 7 kg/90 cm.
Dagens underholdning stod Marianne for, da det var hendes tur, og et pænt udløb pludseligt blev meget tungt, hvorefter fisken stod stille urokkeligt meget dybt. Der var en hel del line ude, og fisken kunne ikke rokkes, så vi måtte bakke noget line tilbage på hjulet. Efter nogen tid gik fisken op gennem vandet igen, og vi kunne se den langt ude i overfladen. Meeen det lignede ikke rigtigt en fisk... Carsten kunne se i kikkerten, at det istedet var en sæl, der lå og mæskede sig i Mariannes laks. Igen gik den ned i dybet, hvor den igen stod fast, og ikke kunne rokkes, og dette fortsatte nogle gange.
I over en time måtte vi slide med laks og sæl, uden at det lykkedes at få dem nær båden, og da Marianne kun havde mælkesyre tilbage i "mullerne" i armene slap krogen sit tag, og i det mindste fik vi da blinket tilbage igen...
Sikke en oplevelse - den kunne ellers have pyntet lidt på "Bornholmerlaksen/-sælen"
 
Vi vil gerne bede om to numre på BH laksen for fiskene.
 
M.v.h. Søren Dalberg-Pedersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar