fredag den 21. december 2012

Julehilsen fra bestyrelsen.

Kære medlemmer

 

I og jeres familie ønskes en rigtig god jul og et godt nytår.

 

Knæk og Bræk

Bestyrelsen

 

Til orientering kan i nedenfor læse stadet i EU debatten vedr. østersølaksen, hvor vi i arbejdsgruppen har nedenstående udmelding lige nu:

ØSTERSØLAKSEN

De danske Trolling- og Småbådsklubber samt Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem længere tid haft nedsat en arbejdsgruppe med det formål at komme med sagligt input til debatten omkring Østersøens Laks og samtidig undersøger hvordan vi bedst beskytter vores interesser.

Som I sikkert har læst, så er der foregået noget i EU, som kan komme til at berøre os alle.

 

Et forslag om, at lystfiskerfangsterne skal indgå i erhvervets kvoter, og at alle fangster derfor skal registreres, blev vedtaget og bliver nu skrevet ind i det forslag, som skal til videre politisk behandling.

 

Danmarks Sportsfiskerforbund har ved Fiskebiolog Kaare Manniche Ebert allerede før forslaget blev behandlet gjort utroligt meget for at få ændret det, men desværre til ingen nytte.

 

Proceduren er noget indviklet i EU, men sagsgangen er som følger:

 

- Ændringsforslagene er nu vedtaget i Europa Parlamentets plenum.

 

- Der er tale om en initiativbetænkning fra EP.

 

- EU-Kommissionen har monopol på lovforslag. Kommissionen skal nu komme med en udtalelse om, hvad den vil gøre med betænkningen.

 

- Dernæst skal Europarådet konsulteres.

 

- Der kan gå mange måneder eller år inden en egentlig lovtekst ligger klar – og endnu længere før, den er vedtaget

 

Der er derfor ingen grund til panik, men under alle omstændigheder grund til at tage det meget alvorligt.

 

Op til afstemningen skrev Kaare Manniche Ebert til de relevante, danske EU-politkere og argumenterede for, at forslagene skulle forkastes – men uden held.

 

På et tidspunkt skal den danske regering så tage stilling til, om de ønsker kvotering og registrering af lystfiskerfangsterne, og der får vi en reel mulighed for at påvirke slagets gang.

 

Hvis vi i nær fremtid kunne melde ud, at vi tager laksens tarv meget alvorligt og derfor har pålagt os selv nogle restriktioner, står vi meget bedre.

 

Og her kommer så arbejdsgruppen ind, og vi vil helt sikkert anbefale at der max landes et eller andet antal fisk pr. båd pr. dag, værende sig ved konkurrencer som under almindeligt sports- eller lystfiskeri fra båd, og så vil vi vil sikkert også anbefale at mindstemålet bliver sat op.

 

Som alle kan se arbejdes der stadig på at beskytte det rekreative fiskeri, altså jeres og vore hobbyer.

 

 

Kommer der nyt i sagen vil i naturligvis blive orienterede.

 

Med julehilsen

Anders

Ingen kommentarer:

Send en kommentar