lørdag den 3. marts 2012

Solskin & laks.Tillykke - Lod nr. 135

Hej Alle
Endelig lovede DMI fornuftigt vejr, så jeg forlod København for weekenden.
Vi (bror Kim, far Finn & undertegnede) stævnede ud fra Nexø og gik
østpå, fulgte Lerhagen hvor vi fandt nogle gode lodninger, hvor vi
cirklede rundt.
På Lerhagen, ret ud for Snogebæk, bed laksen kl. 13.30 på grøn/sølv
Apex, fisket i 120 fod. Fisken leverede en fin fight der startede med
lidt luft-akrobatik. Tog 3 gode udløb mod dybet, før den gled i
nettet. Vægten viste 6,7 kg.
Min debut-laks i dette års konkurrence - Fedt, fedt.
Derudover havde vi 4 udløb på sideplanerne, men ingen af dem ville mere end det.
Knæk og bræk til alle.
Martin R-N

Ingen kommentarer:

Send en kommentar